57 / 92
Rolf Schroeder: Hus i Snekkersten. Efter Forandringen.
udtrykke en Beklagelse af, at her ikke
findes Tegninger af Christian V I’s
Christiansborg. I disse Aar, da Slottet
er i Færd med at rejse sig igen, vilde
det være særlig interessant at kunne
sammenligne det med dets første For
gænger. Der findes formentlig saa-
danne Tegninger af Håusers Slot og
dets Omgivelser. Det vilde ogsaa ha
ve haft sin Interesse at se Tegninger
fra den Tid til Bygninger, som eksiste
rer endnu. Det vilde have gjort det
lettere at forestille sig, hvordan de
Bygninger, der aldrig blev rejst, vil
de have setud, og hvordan de, der
ikke mere eksisterer, saa ud. For en
Ikke-Sagkyndigs Øje tager det
sig, naar man sammenligner
Meyns Tegning til kirurgisk
Akademi med Bygningen selv
(den eneste, hvor begge Dele
foreligger), ud, som om Teg
ningen ikke var denne Perio
des stærke Side De Bygninger,
vi har fra denne Blandingstid
mellem Barok og Ny-Klassi-
cisme. der i Danmark næsten
ikkeladersigskille, udmærker
sigisær vedet udpræget orga
nisk Liv; de gor Indtryk af at
være bygget op ganske frit.
som om Architekten havde
formet dem ganske alla prima
som de staar, uden detaillere-
de Tegninger. De minder om
50
den Slags Billedhuggerarbej
der, der er hugget direkte ud
af Blokken og ikke skruet op
eller punkteret ud efter en Mo
del. Christiansborgs Ridehus
og de tilstødende Buegange,
der endnu tilhører Barokken,
er ogsaa udprægede Eksem
pler herpaa. Naturligvis er de
byggede efter Tegninger som
alle andre Bygninger, men det
synes, som om den Tids Ar-
chitekter brød sig mindre om,
hvad der tog sig godt ud paa
Papiret, og mere om den
haandgribelige Virkelighed.
Man faar derfor ikke det rette
Indtryk af de forskellige Teg
ninger til Marmorkirken, som
aldrig kom længere end til Pa
piret. Udstillingen er rigelig
forsynet med Udkast til denne
Bygning; her findes baade Jar-
dins og Eigtveds Tegninger og en stor
Model af Harsdorff. Ingen af de to
første virker videre tiltalende. Eigt
veds fra 1752 har en høj spids Kuppel,
der ikke er langt fra at virke smaalig;
Jardins fra 1756 har en smukkere Sil
huet, men lider af andre Mangler; her
forekommer Underbygningen for lav.
Harsdorffs Pantheonlignende Rund
tempel er større i Stilen, men heller
ikke helt lydefrit; efter disse Planer at
dømme er der ingen særlig Grund til
at beklage, at ingen af dem blev til
Virkelighed, men maaske vilde der
være kommet et ganske andet Resul
tat ud, naar Bygmestrene først havde
Hus i Snekkersten. For Forandringen.