59 / 92
Villaer, men ikke en af dem har det
ringeste tilfælles med C. F. Hansens.
Det er, som om man saa to Tidsaldre,
to aldeles forskellige Livsanskuelser
staa overfor hinanden. Men selv om
et moderne Menneske næppe kunde
tænke sig at indrette sig en Bolig som
denne, kan man dog ikke undgaa at
føle den Stemning, der hviler over
den, og beundre den Fasthed og Kraft,
hvormed den er givet allerede i Teg
ningen. Grundplanen er ikke væsent
lig forskellig fra den, der oftest følges
i moderne Huse; man genfinder den
store Hal med Ovenlys som Midt
punktet, hvorom de andre Rum grup-
Prof. Anton Rosens Lurblæsersojle.
Model i Gips.
52
perer sig, men mens den i moderne
Huse ofte er uregelmæssigt formet og
samtidig tjener som Trapperum, er
den i C. F. Hansens Hus en strengt re
gelmæssig Ottekant, højtideligsom et
Tempel. Hans Tid kendte intet til Ly
set som hygieinisk Faktor; han lod det
falde ind gennem rolige, regelmæssige
Aabninger og fordelte det udelukken
de efter sit architektoniske Behov,
medens vi nutildags bryder igennem
alle Vegne, hvor det kan lade sig gøre,
og anbringer Terrasser og Balkoner
til alle Sider. Alligevel kan vi lære af
hans Sans for det monumentale, hans
store og simple Anordning, hans For
agt for alle overflødige Ornamenter
og for alt, hvad der synes noget andet,
end det er, for al »maskeret« Architek
tur. Maaske er der endnu mere at læ
re hos ham i de rent dekorative En
keltheder; Udstillingen har f. Eks. for
uden Architekturtegningerne et Ud
kast til en Lygtepæl, der er smidig og
yndefuld som en Blomsterstængel.
»Forskønnelsen« har for ikke længe
siden henledtOpmærksomheden paa,
at der i denne Retning maaske er no
get at gøre, og bragt et Billede af en
Lygtepæl, der er tegnet af to af vore
bedste Kunstnere. Uden at gaa disse
for nær tør man vistnok paastaa, at
deres Lygte i Ynde og Elegance staar
langt tilbage for C. F. Hansens. Det
vilde være en Vinding for Byen, om
vi kunde faa den at se paa vore Gader.
Den retrospektive Del af Udstillin
gen omfatter, som sagt, hovedsagelig
Overgangstiden mellem det attende
og det nittende Aarhundrede og stand
ser ved C. F. Hansen. Den Tid, der
kom efter, var med et Par enkelte
Undtagelser ringe i architektonisk
Henseende, og Niveauet sank stadig
ligetil henimod Aarhundredets Slut
ning. De Undtagelser, der i denne dø
de Tid fortjener at nævnes, er Bindes-
bølls Thorvaldsens Museum, hvoraf
Udstillingen bringer et Par Tegninger,
deriblandt en, hvor Forhallen mang
ler, og Storcks Abel Kathrines Stiftel
se. Da Byggeriet i Tredserne og Halv-
fjerserne tog Fart i Kjøbenhavn efter
Voldenes Ødelæggelse og Byens Ud
videlse, var Resultatet, som alle ved,
sørgeligt. Hvad der i den Periode blev
ødelagt af Skønhedsværdier, var uop
retteligt, og hvad der blev skabt af