stadens Udseende. Detene er Henning
Jørgensens Udkast til en Bebyggelse
af Frederiks Hospitals Grund. Ganske
vist er det ikke helt tilfredsstillende,
ogSpørgsmaalet kan ikke siges at være
definitivt løst, men det rummer dog
gode Momenter, som maaske kan fin
de Plads i en endelig Løsning. Det er
baseret paa den Omstændighed, at det
nuværende Anlægs Akse træffer det
Classenske FideikommissmukkeByg-
ning i Amaliegade. Denne er derfor
gjort til i Baggrund et stort Perspektiv,
der er aabnet ved at fjerne de Byg
ninger, der ligger i Midten, og kun be
vare de fire Hjørnepavilloner mod
Bredgade og Amaliegade. Midtvejs
mellem de to Gader er Passagen gjort
bredere ved en halvcirkelformet Ud
videlse til begge Sider, og her er an
bragt et Par høje Bygninger. Planen
har som sagt sine gode Sider, men og-
saa sine Mangler; det er ikke strengt
nødvendigt at ofre Bygningerne i Mid
ten og navnlig ikke Grønnegaardens
Træer; der kunde her skabes et inti
mere Anlæg, maaske en lukket Plads,
der vilde være en større Vinding for
Byen end den brede Passage, selv med
det Classenske Fideikommis som Bag
grund.
Det andet Projekt derimod forekom
mer i alle Enkeltheder saa gennem
tænkt og i enhver Henseende saa hen
sigtsmæssigt og smukt, at der næppe
kan rejses nogen alvorlig Indvending
imod det. Det er H. Rasmussens, Egil
Fischers og Nobels Plan til Bebyggel
sen af det gamle Banegaardsterræn
og Ordningen af Vesterbros Passage
omkring Frihedsstøtten. En
lille Akvarel, der forestiller
dette Parti set fra Banegaarden
og dækket med Sne, virker saa
overraskende, at man ved før
ste Øjekast ikke engang gen
kender Stedet. Er det virkelig
muligt, at der kan gøres saa
meget ud af dette Strøg? En
Ting, der ved første Øjekast
desorienterer og synes urime
lig, er den smalle Bygning med
Buegangene i to Niveauer, der
er anbragt mellem Revent-
lowsgade og den aabne For
sænkning foran Banegaarden
lige overfor Panoptikonbyg
ningen. Man forstaar ikke
straks, at den er nødvendig, knap
nok at der er Plads til den, men det
varer ikke længe, for Meningen med
den bliver klar. For det første tjener
den til at skjule de grimme Huse i
Reventlowsgade, der ganske vil øde
lægge Helhedsindtrykket, og for det
andet bidrager den til at Partiet om
kring Frihedsstøtten og denne selv i
ganske anderledes høj Grad kommer
til at virke som en sluttet Helhed. Bag
Frihedsstøtten anbringes en lav, halv
rund Bygning med en aaben Søjlegang
under, der ender i to smaa Pavilloner,
ligeledes baaret af Søjler, og hvoraf
den ene giver Adgang til den forlæn
gede Gammel Kongevej. Paa begge Si
der, op mod Gammel Kongevejs nu
værende Hjørne og ned til Hjørnet af
Farimagsgade,opføres store Huse i en
ensartet Stil. Sporene, der fra Bane
gaarden løber under Frihedsstøtten
og den omtalte lave Bygning, munder
ud paa den anden Side af denne un
der tre store Buer, der umiddelbart
bærer Huset. De løber videre i en For
sænkning, der til begge Sider er ind
rammet af store Beboelseshuse med
rigelig Plads til aabne Anlæg og Spa-
seregange.UdmodSct.jørgensSø paa
det gamle Banegaardsterræn er der
anbragt en stor monumental offentlig
Bygning. Denne Del af Planen præsen
teres dog ikke saaledes i Enkeltheder,
som Partiet ved Vesterbro.
Da dette Projekt blev lavet, havde
Panoptikonbygningen endnu ikke den
Skikkelse, som den senere har faaet.
Architekterne har derfor givet den et
andet Ydre med et fremspringende