69 / 92
GLAS-MALERI
G
l a s m a l e r i e t
blomstred
og visned med Gotiken«,
skriver Han s De d e k am i det
fortræffelige norske Tidsskrift
»Kunst og Kultur«. »Middelal
derens stærke Farveglæde satte
sin fuldmodne Frugt i Brødrene
van Eycks Malerkunst, hvor Far
ven funkler med juvelagtig Glans
og Lyset blinker som i Vanddraa-
ber og Krystal. Men sit mest
ækvivalente Udtryk fandt Middel
alderens Farveinstinkt i de gotiske
Kirkers Glasmalerier.
Den Intensitet i Farven, som
opnaas, naar Lyset falder igen
nem et klart gennemsigtigt farvet
Stof som Glas, er uopnaaelig ved
Refleks af paafaldende Lys, selv
fra den mest glansfulde og farve-
straalende Overflade, det være
Maleri, Silke, Glas, Fajance,
Emalie eller Metal. Glasmalerier
ne, der ses under Virkningen af
det fulde Dagslys, som vælder ind
i en Kirkes mørke Indre, faar ved
dette kraftige gennemfaldende Lys
en Intensitet i Farven, som kun
kan sammenlignes med Ædelste
nes Farvespil. I Glasmalerierne,
hvormed de gotiske Katedralers
vældige Vinduesaabninger fyld
tes, fandt Middelalderen sit høje
ste Udtryk for den Kærlighed til
kraftig primær Farve, ordnet i en
dekorativ Fladestil til store, enkle
Harmonier, som svarede til en
ung livskraftig Races Smag, til dens
følelsesfulde Temperament, til Ti
dens religiøse Tilbøjelighed for
Mystik og til at underkaste sig
stærke Sandseindtryk, til dens
Paavirkninger fra Orientens farve-
elskende Lande. I de gotiske Glas
maleriers mægtige Billedflader,
med deres dybe funklende Farve-
glød, realiserede Middelalderen
en Farvedrøm saa dristig, saa
straalende, som ingen anden Tid
i Kunstens Historie har drømt og
virkeliggjort den.
Den gotiske Architektur med
dens System af Stræbepiller ind
skrænkede Murfladerne til det
mindst mulige. Mens de roman-
62