Forskønnelsen

b y d e r p a a , vilde næ ppe kunne fo r

ren te et s a a d a n t Fo re tagende .

»Disse V and flad e r e r døde« e r et

Ord, d e r ofte h a r lyd t. Nuvel — m an

h a r p rø v e t p a a a t skaffe Liv p a a dem

ved a t sæ tte S van e r ud p a a dem , og

dette e r en meget fornuftig Fo rho ld s

regel ;th i Svanerne e r flinke til a t holde

den p aa stillestaaende F e rskv and a l

mindelige, m en a lt and e t end p y n te

lige V egetation i Skak , fo rud en a t det

virkelig e r sm ukke Fugle. Man h a r

søgt a t skaffe Liv ved H jæ lp afM o to r-

b a a d e , og i H estespo rvognenes Tid

h av d e disse F a rtø je r vel en vis Mulig

hed fo r a t opa rbe jde en Trafiklinie fra

Ø ste rb ro til V e s te rb ro ; m en de elek

trisk e Sporvogne g jorde dem øjeblik

kelig overflødige. Om d eres Skøn

h edsv irkn ing vil vi ikke s a a gerne tale.

D er e r — ogsaa fo r a t b ry d e de »døde«

V and flad e r b leven sa t Baade til U d

lejning ud, og d e h a r skaffet Liv, m en

rigtignok e t L iv, som m an helst m aa t-

te væ re fo ruden . —

Mangfoldige e r de Forslag , d e r h a r

v æ re t fremm e fo r a t fo rskønne Søer

ne, og Foren ingen til H ov edstaden s

Fo rskønne lse m od tag e r jævn lig H en

stillinger i denne Retning. D avæ rend e

S tadsingen iør

A m b t

h a r m ed B istand

a f A rk itek t

U l r i k P l e s n e r

i sin Tid

u d a rb e jd e t en Plan, som h a r m a a tte t

henlægges. Foren ingen h a r selv op

fo rd re t A rk itek t

P l e s n e r

til a t genop

tage Forsøget; m en — Opgaven e r a f

ind lysende A a rsage r a t b e trag te som

uløselig ud fra et a rk itek ton isk G rund

lag*).

*) D et kan h er nævnes, at A rkitekt

BLICH FE LDT

i M idten af F irserne udarbejdede et F orslag til en

m eget gennem gribende Om bygning af den davæ

rende p ru nk lø se P eblingebro. D et gik ud paa at in d

rette Sm aabutiker langs B roens Sider, og at bygge

en K oncertsal fra B roens M idte ud i P eblingesøen.

D et blev b en y ttet som D ekoration i en T ivolirevu

1884, hvis H andling var lagt en halv eller en hel

Snes Aar frem i T iden og var afbildet i F.

e n d r i k

SE N S

fortræffelige U geblad »Ude og H jemm e« ; m en

Besty relsen h a r som næ vn t i den

p a a sidste G ene ra lfo rsam ling aflagte

A a rsbe re tn ing h a ft u n d e r O verve je l

se a t u d a rb e jd e et Fo rslag til Om

dannelse a f de to nordlige Søers B red

d e r i L ighed m ed St. Jø rgens Søs

B redder, a ltsa a en Afløsning a f de nu

væ rend e lod re tte S ten sæ tn inge r af

g ræ sb e saa ed e S k ræ n te r m ed Hæ kke .

H e r b liver d e r kun Tale om a t fo rb ed

re de fo rh a an d en væ re n d e Fo rho ld ,

gøre d em lidt m e re tilta lende f o r ø j e t

ved Anbringelse a f nogen Vegetation ,

m en m ed H enb lik p a a den »Arkitek

tur«, som nu engang forefindes og ik

ke k an fjernes, e r det forsig tigst ikke

a t ven te sig fo r m eget a f en s a a d a n

Fo ransta ltn ing , ide t V illabebyggelsen

ved St. Jø rgens Sø jo h a rm o n e re r gan

ske and e rled e s m ed H æ kk e og G ræ s

sk ræ n te r, end de F em e tages H use og

de faa a lt and e t end frod ige F o rh av e r,

som in d ram m e r de a nd re to Søers

Vestside. De h e rh e n h ø re n d e O ve r

ve je lser e r dog endnu ikke tilend e

b rag te , og hvis de sku lde re su lte re et

b ru g b a rt Forslag , vil det blive offen t

liggjort h e r i T idsskriftet.

En virkelig gennem g ribende F o r

bedring a f Søerne e r m a a sk e en u lø

selig Opgave, og m a n m a a i sa a Fald

søge sin T rø st i, a t V and flad e rn e i sig

selv h a r en Skønhed , som s tæ rk e Ind

greb m eget let kunde fo rs ty rre og fo r

ringe , uden a t det e r sikkert, a t det

m an fa a r i E rstatn ing , e r sa a godt. Vi

tæ n k e r h e r p a a et a f H av e a rk itek t

T e r m a n s e n

i »Berl. Tid.« m ed io Au

gust 1919 frem sa t Forslag , d e r — hv ad

»Berl. Tid.« selv gør o pm æ rk som p a a

— »dog m a a sk e h a r gj o rt lidt fo r m eget

ud a f det«. Vi vil uden Betænkning

stryge dette »maaske«, selv om vi ri

sike rer, a t H r. T e rm an sen h en regne r

os til »den Type, d e r a ltid vil gøre

om dets R ealisering h ar der aldrig væ ret alvorlig

Tale.