Forskønnelsen

V røvl, n a a r d e r e r Tale om a t æ nd re

det bestaaende« .

P ro jek te t g a a r ud p a a ved Opfyld

ning a t indv inde 780,000 K vad ra ta len ,

d e r u d s ty k k e t i V illapa rce lle r vil s taa

i en Væ rd i a f 24 M illioner Kr. — h v o r

fra dog fo rm en tlig m a a træ k k e s Om

kostn ingerne ved a t fo re tage disse be

tydelige Opfyldninger, Om kostn inger

som uden Tvivl ogsaa m a a regnes i

M illioner, som de t — nu da den i visse

Befolkningslag a f K rigsforho ldene

frem k a ld te gyldne Periode e r end t —

ikke vil væ re sa a o v e rm aad e let at

faa h a le t ind igen. Vi stiller os indtil

v idere lidt tv iv lende m ed H ensyn til

h e r s k a b e l i g V illabebyggelse i s tø r

re Stil inden fo r en overskuelig Ræk

ke a f A ar, og et ha lv fæ rd ig t K v a rte r

fo r en s to r Del b es taaen d e a f tom m e

G runde, selv om det e r V illagrunde,

vil vi b e trag te som en s a a re ringe Ge

v inst fo r Byens F o r s k ø n n e l s e . Og

vi vil, selv u nd e r den (uho ldbare) Fo r

ud sæ tn ing , a t det inden fo r en rim e

lig Tid sku lde lykkes a t fa a disse dy re

G runde solgt, bebyggede og b ep lan te

de, i høj G rad betv iv le, a t d e t, som

v indes, p a a lang t n æ r k an opveje

det, d e r tab e s ved den s tæ rk e Reduk

tion a f V andarea le t. D ette vilde efter

H r. T e rm an sen s Forslag frem træ d e

som en bug tet G rav a f ca. 70 Alens

M ax im a lb red d e , lidt b red e re end

H avn en p a a det sm a lleste Sted og ik

ke n æ r saa b red som C h ristianshavns

S tadsgrav .

De fleste a f de Forslag , som h a r væ

re t fremm e , lide r u n d e r den Forestil

ling, a t det e r de re tte L inier, der

skæm m e r Søerne, og fle re , d e r dog

ikke g aa r slet sa a vo ldsom t til Væ rks

som H r. T e rm an sen s , anb e fa le r a t

danne sm a a H a lv ø e r ud i V ande t for

p a a den M aade a t b ryd e den Ensfor

m ighed , som m enes a t væ re A arsag

til den fo rm en tlige G rimhed . H vo r li

det dette h a r p a a sig, k an enhv e r ove r

bevise sig om ved a t be trag te N yhavn

og C h ristianshavns K ana le r. De e r

g ravede efter endnu strenge re L in ier

end Søerne, m en Bebyggelsen e r en an

den, og sa a h a r de Skibene, d e r a f go

de G runde ikke k an lægge til i S o rte

dam ssøen . S aad ann e kunstige H a lv

ø e r vilde v irke søgt, m an vilde altid

h av e F o rnemm e lsen af, a t de v a r no

get p a a k lis tre t, noge t, d e r ikke h a r

sin Begrundelse i en virkelig Nødven

dighed. Noget m e re Ræson vilde d e r

væ re i a t opfylde sm a a H o lm e helt

ude i Søen. Det e r ikke h e lt ude lukket,

a t de p aa en behagelig M aade kunde

b ryd e V and fladen , skøn t ganske ove r

tyd ede de rom e r vi ikke, og de kunde

afgive Hvile- og Rugepladser fo r en

Del a f de tam m e og vilde Svømm e

fugle, som h o ld e r til i Søerne og v ir

kelig giver dem Liv. Men en Betingel

se for, a t dette kunde gøres, v a r a t a 1

B aad fa rt p aa Søerne blev fo rbud t, el

le r i a lt Fald meget s tæ rk t ind sk ræ n

ket. Thi m ed al Respekt fo r den op

voksende m and lige Ungdom , e r det

dog no to risk , a t rugende Fugle ikke

fø ler sig rigtig trygge i de res Næ rhed ,

og V ege ta tionen p a a sa a d a n n e sm a a

Øer vilde vist ogsaa tage Skade a f al

fo r hypp ige Vikingetog.

Det Spø rgsm aa l, som h e rved re jse r

sig, s ta a r i n æ r Forb indelse m ed et

ande t, som vi gen tagne Gange h a r be

rø rt, nem lig de talrige sm a a Sku re og

S andkasse r, som g a rn e re r G aderne

og Fodstierne langs Søerne. Vi h a r h e r

i T idsskriftet (Nr. 7/1916) b rag t en Side

Billeder fra disse K yster, hvilke Bille

d e r vi anbe fa le Læ se rn e a t tage frem

og i Ø jesyn. Et vigtigt L ed i Fo rskøn

nelsen a f Søerne vilde F jernelsen af

disse G enstande væ re , og blev Baad-

fa rten fo rbud t, vilde bl. a. Baadebro-

e rn e , d e r ofte h a r en a lt and e t end

pyntelig O ve rdæ kn ing , forsv inde a f

sig selv. Men i alle Tilfælde b ø r det

paalægges dem , der ho lder Baade p aa