9 / 59
h v o r Ø ste rb rog ad e nu løber, blev der
bygget en Dæm ning , d e r sa tte de lave
Engstræ kn inger u n d e r Vand, sa a d e r
blev d an n e t en s to r D am — et Led i
K jøbenhavns Fortifikation , d e r im id
lertid ald rig h a r fa a e t nogen Betyd
ning fo r Byens F o rsva r. St. Jø rgens
Sø v a r v ist oprindelig en na tu rlig Sø,
m en g roede e fte rh a an d en til, sa a Ma
g istra ten , d e r h avd e F iskere tten , fand t
det fo rde lag tigere a t b eny tte dens
Bund som Ager og Eng, indtil Chri
stian IV b e fa lede , a t en Dæmning
sku lde bygges, sa a V ande t b lev staa-
ende, idet h an ellers fryg tede for, a t
Adgangen til Byen »dersom noget
u fo rm odende (d e tG ud fo rbyde ) fjendt
ligvis kunde paakomm e« sku lde bli
ve for let. P aa en sam tid ig F rem stil
ling a f S to rm en p a a K jøbenhavn ses
de tre Søer a t h av e samm e U d s træ k
ning i Læ ngden som nu ; m en deres
Kystlin ier e r m e re u rege lmæ ssige, og
i St. Jø rgens Sø saave lsom i Peblinge
sø synes d er a t væ re h a lv tø rt midt-
ude.
U nd e r F rede rik IV blev Søerne, d er
fo rsyn ed e S tadens Brønde m ed Vand,
m en v a r ganske tilgroede, grundigt
opren sede og fik fo rm oden tlig ved
samm e Lejlighed i H ov ed træ k ken e
deres nuvæ rende regelmæssige Form ,
d e r — vist m ed nogen U re t -— stød e r
sa a m ange N u tidsm enneske rs Øjne.
Det e r ikke B reddernes Retliniethed,
d e r skæm m e r Søerne eller —om m an
fo re træ k k e r den Betegnelse — V and
b as s in e rn e , m en derim od den k ed
sommelige Bebyggelse, som , fordi
m an i H a lv fjerdse rne , da ByensVækst
tog F a r t, ikke h avd e Tid til a t be
skæ ftige sig m ed P riva thu ses a rk itek
ton iske U dsty r, blev prisgivet G rund
e jernes p riva te Smag eller Mangel
p a a Smag. Det m a a dog m ed A ner
kendelse no te res, a t P a rtie t p aa By
ens Side ove rfo r Peb lingebroen (nu
D ronn ing Louises Bro) h a r fa a e t en
re t pom pøs Skikkelse og i a rk ite k to
nisk H enseende slet ikke e r ueffent.
Men det m este a f den øvrige Bebyg
gelse lige fra Ø ste rb ro til gam le J e rn
ban edæm n ing e r til Gengæld lige sa a
aand- og stilløs som S tø rs te p a rte n af,
h v ad d er i det 19. A a rhund red e s sid
ste tre D ecenn ier blev k la sk e t op i
D anm a rk s H ovedstad og — sæ rt a t
sige — a f A lm enheden blev b e trag te t
som H u sa rk itek tu r.
Og det e r um idd e lb a rt ind lysende,
a t d e tte Misgreb nu ikke m e re kan
bødes, hv ilke t sandsyn ligvis e r ens
be tydende m ed , a t Søerne a l d r i g vil
kunne blive a f den Skønhedsv irkn ing ,
som h avd e kunn e t opnaas, hvis m an
fra fø rst a f h av d e tæ n k t sig om og ud
a rb e jd e t en sam le t Plan fo r hele Be
byggelsen p a a begge Søernes Sider.
Men det v iser sig h e r som alle and re
S teder, a t et V and a rea l, en ten det nu
ligger im ellem Huse eller T ræ e r, al
drig e r h e lt skønhed sfo rlad t. I Sol
skin eller G raave jr, ved M aanesk in
e ller L y g te skæ r e r d e r a ltid en S tem
ning ove r Søerne, som giver Hvile for
Sindet, og selv om det m a a ind røm
mes, a t hele P a rtie t kunde væ re bed
re , vil de fleste dog finde, a t Søerne
e r gode, som de er. Den Stemning,
som endnu i forrige A a rhund red e s Be
gyndelse laa ove r dem , e r u igenkal
delig b o rte ; m en det siger sig selv, a t
d e n ikke kunde b ev a re s , selv den
skønneste A rk itek tu r vilde h ave
d ræ b t den. Man h a r fa n ta se re t om
ven e tianske P a lad se r — selvfølgelig
delt i 6 og 8 V æ re lse rs L e jligheder —,
m an h a r tæ n k t sig vene tianske Gon
do le r sty red e a f G ondo lierer i rigtig
G ondo lie red rag t uden a t tæ nk e paa ,
hv ad disse Gondo ler egentlig skulde
fo re tage sig; th i som T ra fik aa re h a r
Søerne aldrig spillet nogen Rolle, og
den T ivoliforlystelse a t d rømm e sig i
Venedig en a f de sjæ ldne virkelig
sm ukke Somm e ra ften e r, v o rt K lima
3