269 / 463
W ürtz’s breve til Angelo Haase
257
Hr Haase
[Skrevet 28/s 1872]
Efterskr. Det vil maaske undre Dem at jeg har modtaget
denne Post saa meget mere som det var min bestemte
Mening at trække mig tilbage, hvis denne Katastrofe ikke
var indtruffet, da mine pekuniære Omstændigheder ikke
tillade mig at afsee lang Tid fra mit Arbeide, og jeg netop
i denne Tid er uheldig stillet, men min rastløse Aand til
lader det ikke, jeg kan ikke leve uden at have noget at
tænke paa. De har flere Gange Hr Haase tilbudt mig
Penge, jeg har afslaaet det da slige Tjenester ikke bør
tages Penge for. I forrige Uge saa jeg mig im id le r tid ----
paa Grund af ringe Fortjeneste tvungen til at pantsætte
mit Søndagstøi det er nødvendigt at jeg faar det idag -
da jeg muligt kommer til at fremstille mig for Retten,
og i det Hele er det nødvendigt jeg har det. Laan eller
skjænk mig 5 Rigsdaler Hr Haase, det er et besynderligt
Forlangende til en Mand der er en Fjende af vor Forening
og maaske imod mig bliver det et farligt Vaaben, skulde
det skee har jeg imidlertid taget meget feil af Dem.
ærbg.
C Wiirtz
Det sidste brev i sam lingen er skrevet omtrent et år efter
det nærmest forudgående, et år, der for Wiirtz var meget
rigt på oplevelser. Hans hengivenhed for de fængslede
ledere var eksemplarisk, hans ledelse af Internationale
var præget heraf, han tålte ingen kritik af foreningens
styreform, og den måde, hvorpå han forsvarede den
»gamle foreningsform«, sludle også til sidst koste ham
formandsskabet.
Tanken om et folkemøde eller en protest overfor myn
dighedernes behandling af de fængslede ledere var ting,
han stadig syslede med. På grundlovsdagen i 1872 sam