270 / 463
2 5 8
Børge Schmidt
ledes man ved den slesvigske sten i Dyrehaven. Det var
udenfor politidirektør Crones rækkevidde, men ikke uden
for regeringens, og mødeledelsen fik pålæg om, at den nye
røde fane, som var anskaffet, ikke måtte rulles op, men
kun placeres ved talerstolen indrullet i sit voksdugs
hylster. Sidst i ju li måned kalder Wiirtz på ny til møde
i Dyrehaven, og sammen med Wiirtz taler bl. a. repræ
sentanter for arbejderbevægelsen i Jylland kredsformæn-
dene Kruse og Gronemann. Mødet var tænkt at skulle
virke som propaganda for det efterfølgende valg i sep
tember, et valg, der i øvrigt blev en sku ffelse for Social
demokratiet i København, de opstillede kandidater fik,
bortset fra Pio, der i 5. kreds opnåede 199 stemmer, kun
ganske få stemmer.
Mere held fik Wiirtz med en adresse til Folketinget med
en klage over politidirektøren og over behandlingen af de
fængslede førere. Redaktør Bille foranledigede klagen
forelagt rigsdagens medlemmer, men justitsm in ister
Klein34, der havde afløst Krieger, henlagde uden videre
de fremsendte klager.
Det vil føre for vidt i enkeltheder at fortælle om
W iirtz’s agitatoriske indsats i efteråret og vinteren 1872.
Det skal blot siges, at han holdt et meget stort antal mø
der ikke m indst i provinsen. Det var under en sådan
rejse, at han besøgte Bjørnbak i Viby, hvilket gav anled
ning til stærk kritik af Bjørnbak, der havde nedværdiget
sig til at modtage socialistbesøg. Han riposterede im idler
tid med den stærke udtalelse, at han hellere ville have
besøg af den skinbarlige fanden end af en uforstående
højre redaktør.
Under W iirtz’s mange rejser i provinsen gærede det i
foreningen i København, manglen på en fast organisato
risk ledelse udsattes for stærk kritik, og ved et bestyrel
sesvalg i marts blev han under en rejse i provinsen fældet
som formand, og en kollega til ham, cigarmager Johnsen,