286 / 463
BONDE S TUDENTEN OG HOVEDSTADEN
K U R SU S L IV VED Å R H U N D R E D SK IF T E T
Af KR. BRUUN
Der var ingen studietradition i fam ilien. Alle mine for-
fædre helt tilbage til enevældens dage, og utvivlsom t
meget længere tilbage, har dyrket den danske jord som
gårdmandsfolk i Sydvestjylland og derved været med til
at lægge grunden til vort lands velstand og kultur.
Fra drengeårene var jeg fortrolig med livet på en dansk
bondegård. Trods alle tidens om sk iftelser: konjunktur
svingninger, mekanisering og mangel på arbejdskraft;
trods arbejdets og udbyttets afhængighed af vejrets lune
fuldhed, eller måske netop derfor; trods alt det bøvl med
traktor og selvbinder, står det stadig for mig som en af de
mest tiltalende og indholdsrige tilværelsesformer. Drenge
kårene med pasning af kreaturerne indeholdt langtfra
noget afskrækkende for mig; men det grove karlearbejde
havde intet tillokkende ved sig. Jeg følte, at det ville knibe
med de fornødne legemlige kræfter på en tid, da m ask i
nerne kun i ringe grad havde overtaget det værste krops
lige slid.
Og havde hjorddrengens lod end været det daglige brød
under min opvækst, så havde skolegang og læsning nær
mest været et krydderi og et festmåltid. Trangen til bog
lig viden, som kun øgedes ved en forstandig undervisning,
men ikke tilfredsstilledes ved adgang til videregående
læsning, var så stor, at jeg ved konfirmationen var klar
over, at så sandt det lod sig gøre, ville jeg læse videre, og
deri blev jeg kraftigt støttet af præst og lærer. Men hvor