291 / 463
Bondestudenten og hovedstaden
2 7 9
ejer af nr. 5 . 1 bagbygningen eller havehuset boede Døcker
på 2. sal. Undervisningslokalerne i stueetagen karakteri
seredes af en cand. mag. og kursuslærer, der havde gået
på artiumsholdet et par år tidligere, som yderst primitive;
fattigt og blottet for komfort var det hele; kakkelovnene
var gamle, umoderne og utætte. Der var betydeligt bedre
på H. C. Ørsteds Vej 17, hvor vi flyttede ud 1897. 1901
fik kursus sin egen bygning Mynsters Vej 14.
Lokalerne var ikke det eneste vidnesbyrd om, at Dø-
ckers Kursus i slutningen af halvfemserne var nede i en
bølgedal. 1894 var skolehjemmet blevet udskilt fra kur
sus, og snart blev det helt opgivet. Man skulle ellers
synes, der kunne være brug nok for et sådant hjem for
unge mennesker fra provinsen. Tilgangen til selve kursus
var også for ringe. Vi var tre-fire elever, der læste til til
lægseksamen i fransk. Holdet var ikke større, end at vi
i sommertiden læste hjemme hos frk. G. Rønning, dr.
Rønnings søster, der havde en af de da så yndede små
lejligheder ved Dosseringen med lidt have foran.
I de første 25 år 1879-1904 dimitteredes i alt 282 stu
denter fra Døckers Kursus, deraf syv med udmærkelse.
Det var altså 11 å 12 årligt i gennemsnit. I 1897 var tallet
imidlertid nede på syv, og det samme gentog sig i 1898,
da kun to af de seks sproglige, det var to vestjyske
bondesønner, fik første karakter; de fire øvrige måtte
nøjes med anden karakter. Dermed var lavmålet også
nået. Allerede 1901 er vi oppe på de normale 12 studen
ter; 1906 er der ni sproglige og to matematikere. Nu fik
de alle første karakter, men så var de også fri for latinsk
version til at trække gennemsnittet ned.
I 1921 gik Døckers Kursus op i det nyoprettede Statens
og Hovedstadskommunernes Kursus, hvorfra der nu hvert
år dimitteres henved to hundrede elever til studenter- og
præliminæreksamen. Kindt-Jensen blev rektor for sam
menslutningen, en stilling han beklædte til 1934. I dag