294 / 463
282
Kr. Bruun
Han var ligesom Kindt-Jensen og Holbech landmandssøn,
men kom i januar 1898 lige fra universitetet med en stor
eksamen i latin, græsk og fransk og med hovedet fuldt
af Madvigske tekstrettelser og Gertzske kommentarer,
som vi slet ikke værdsatte efter deres filologiske betyd
ning. Vi skulle se at komme det store pensum igennem
til sommer og se at få en ordentlig karakter i det om
fattende og svære fag.
Også Vilh. Grønbechs efterfølger i græsk, ligeledes en
nybagt kandidat, var alt for udflydende, ellers en flink
mand. Grønbech selv havde vi kun en kort tid. Han sad
urokkelig som en sfinks på sin stol og strøg sig med den
ene hånd over det mørke hageskæg. Han sparede på sin
blide melodiske stemme med den udpræget bornholmske
biklang, men undervisningen var der ikke noget at ud
sætte på. Det var der heller ikke på det filo sofiske fore
drag, han holdt for os en lørdag aften. Emnet husker jeg
ikke længere, men det var fuldt af Grønbechsk livsvisdom ,
som det kunne knibe lidt for os at fatte i den alder.
Der var fart nok over forstander Johan Borup, når han
kom i ånde. I fransktimerne syntes hans tanker dog mere
at dvæle ved det foredrag om romantikkens blå blomst,
han om aftenen skulle holde på sin højskole, og hvortil
vi stundom fik en indbydelse, end ved Colombas skæbne
i Korsikas grønne macchia. Hvad den ældre svagelige
lærer hed, i hvis stue vi skulle gennemgå astronomien,
har jeg glemt, men jeg husker tydeligt, at han, til for
trydelse for flere af os, holdt mere af at snakke om ret
ligegyldige jordiske fænomener end om klodernes fart i
himmelrummet.
Tysk læste vi aldeles ikke; den eneste tyskundervisning,
jeg har fået, var de to år i realskolen. På kursus havde
vi en smule engelsk, udelukkende oversættelse af novelli
stisk stof. Aldrig lærte vi i skolen at opfatte eller selv
forme en sætning mundtligt på noget fremmed mål. Her