2 8 8
Kr. Bruun
holdet, og det var vi utvivlsom t vel tjente med. Jeg hørte
senere professor Kromanns forelæsninger over pædago
gik. De var stringent opbyggede og holdtes med stor klar
hed, men savnede ganske det rige indhold af ideassocia
tioner, litterære og historiske eksempler og henvisninger,
som Høffdings var så rige på.
Harald Høffding stod i disse år på højden af sin pro
duktion og sin anseelse. Han havde en betydelig ind fly
delse på sine unge, modtagelige tilhørere. Bondestudenten
fulgte hans tankevækkende forelæsninger i det store au
ditorium i Studiestræde med den største interesse og fik
til filosofikum det ug, der skulle attestere, at pensum i
psykologi, logik og filosofiens historie var tilegnet. Høff-
ding var en humant tænkende mand og en forstående
lærer, men han kunne godt være skarp over for slaphed
og sløseri. Under forelæsningerne tålte han ikke nogen
art af forstyrrelse, hvad de heller ikke indbød til.
Professor Erslevs forelæsninger var kun lagt an for
historiestuderende. En mand som Valdemar Ammundsen,
der lige havde vakt opmærksomhed ved en særlig fin
teologisk embedseksamen, som blev professor i kirke
historie i en alder af 26 år og ved genforeningen biskop
i Haderslev, holdt sig dog ikke for god til at deltage i
Erslevs øvelser i historisk kildekritik. I sine yngre år stak
han heller ikke ved sit ydre af fra de studenter, han
færdedes blandt.
Erslevs øvelser, som gentoges med få års mellemrum,
var gennem en menneskealder en oplevelse for de unge
studenter og blev det også for mig. Her faldt som skæl
fra ens troskyldige øjne med hensyn til pålideligheden
af historiske beretninger, skelnen mellem hvad der kan
fastslås ud fra dokumenter og levninger, hvad der kan
gisnes om, og hvad der må betegnes som rene gætterier
og m isforståelser, for ikke at tale om bevidst forvræng
ning.