303 / 463
Bondestudenten og hovedstaden
2 9 1
efter 1870 er søgt til universitetet, navnlig for at uddanne
sig til præster, men samtidig påviser han, »at bonde
standen ikke altid træffer det rette valg med hensyn til,
hvem den sender til universitetet, og at det hos disse ofte
skorter på evner, på flid eller modenhed«. Ganske vist er
1. karakter med udmærkelse noget hyppigere for bonde-
og lærersønnernes vedkommende end for andre, men der
er forholdsvis for mange bondesønner, der må nøjes med
2. og 3. karakter.
Det er måske tvivlsom t, om bondestudenter stod Steen-
strups hjerte særligt nær. Hans tankegang var den na
tional liberale med eftertryk på det nationale. Hans un
dervisning og personlige påvirkning betød utvivlsomt
meget for forskere som Knud Fabricius og Ellen Jørgen
sen, Erik Møller og Vilh. la Cour. Men vi var flere, også
udover de rene bondestudenter, som aldrig kom rigtig
på bølgelængde med ham. Han manglede i nogen grad
evnen til at komme i kontakt med menigmand. Let at
rokke var han ikke.
*
Det folkelige forly stelsesliv har aldrig interesseret mig
synderligt. Der var heller ikke hverken tid eller råd til at
dyrke det. Det første år i København lå det populære
Nørrebros Teater lige om hjørnet i Ravnsborggade, og
jeg skulle da se farcen Svend, Knud og Valdemar. Det
hele forekom m ig at være noget kedsommeligt vås. Nu
lå m in plads vel for langt tilbage. Men selv længere
fremme ville det næppe have været muligt at opfatte
morsomhederne, thi publikum kendte dem åbenbart i
forvejen og begyndte at le højt, så snart skuespillerne
åbnede munden. Atmosfæren både på scenen og i salen
bekom mig ilde. Det var dejligt at komme ud i frisk luft
igen.
Helt fra konfirmationsalderen havde jeg derimod fået