304 / 463
2 9 2
Kr. Bruun
smag for gode, oplysende foredrag. Hvad kursus bød på af
den slags, var begrænset. På en eller anden måde fandt
jeg ud til Højskoleforeningens søndagsforedrag i et be
skedent lokale foran på Vesterbro. Emnerne husker jeg
ikke så nøje; der var dog et morsomt foredrag af folke
tingsmand Harald Holm om Tietgen som en kannitver-
stan, hvis navn en udlænding mødte overalt, hvor han
færdedes i hovedstaden. Der var den pæne højskolemand,
politikeren Frede Boj sen, og den som folkelig foredrags
holder uforlignelige Klaus Berntsen.
Sit første år i København havde min gode ven Mikkel
N ielsen læst på et andet kursus, hvor han ikke havde
været tilfreds; derfor ville han nu prøve Døckers. Han
var en stabil mand, fem år ældre end jeg og betydeligt
mere moden og målbevidst. Han var gårdmandssøn fra
Tim og var taget til København for at uddanne sig til
præst, hvad han da også blev efter først at have været
realskolebestyrer i Grindsted i seks år. Han fik mig ined
ud i valgmenighedskirken i Forhåbningsholms Allé, hvor
pastor Jungersen prækede. Jeg syntes nu, der var højere
til loftet i den pragtfulde kirke, som brygger Jacobsen
lige havde fået fuldført ude i Valby. Adskillige studenter
fandt om søndagen vej derud gennem Frederiksberg Have
og Søndermarken for at høre den nidkære prædikant
Henry Ussing.
I Studenterkredsen sam ledes provinsstudenter, hoved
sagelig fra grundtvigske hjem , til foredrag og d isku ssio
ner. Her var det de begavede, belæste og tidligt udviklede
teologer Anders Vedel, den kommende højskoleforstan
der, og den kommende biskop over Ålborg stift, Christian
Ludwigs, der beherskede talerstolen. Det var ikke så lige
til som nu om stunder, idet der stilledes betydeligt større
krav til en taler. Intet papir på talerstolen, var Hørups
parole til vordende politikere; og i diskussionen gjaldt
intet broderskab.