305 / 463
Bondestudenten og hovedstaden
2 9 3
Enkelte gange samledes vi i private hjem ude i byen,
således engang i borgmester Jacob Marstrands patricier
hjem over den gamle bagergård i Købmagergade. Sønnen
Even Marstrand, der delte faderens litterære og sociale
interesser, studerede til valgmenighedspræst. Borgmeste
ren holdt sig fornem i baggrunden. Ludvig Schrøder fra
Askov holdt et af sine mytologiske højskoleforedrag. Han
gjorde det mesterligt; uforståeligt er det dog ikke, at der
kunne være unge piger på Askov, som syntes, at forstan
derens daglige h istoriske foredrag lige før aftensmaden
var lovlig lange, og at en snes foredrag om Grundtvig var
lovlig mange.
Studentersam fundet var for de ældre studenter og
kandidater. Dets lørdagsdiskussioner havde haft deres
blomstringstid før system skiftet i 1901. Men her optrådte
stadig kendte mænd. Her trænede Ove Rode til den ele
gante parlamentariker; her skred Jeppe Aakjærs jyske
tale så sindigt frem som strømmen i Karup Å; her talte
Stauning under alm indelig uopmærksomhed; han måtte
gennem et stort organisatorisk, kommunalt og politisk
arbejde, før hans ord faldt med vægt.
Studenterforeningen havde i lange tider været konser
vatismens faste borg, hvor skarpe hjerner havde krydset
klinge om så farlige og indviklede emner som adgang for
kvindelige studenter, eller om man kunne indbyde C. Berg
til at holde foredrag. De rene højrestandpunkter forfæg-
tedes endnu med den yderste hårdnakkethed af jurister,
der kunne alle paragrafferne i den politiske katekismus
på fingrene, og af cand. mag. Jul. Pio med en Robespierres
strenghed og konsekvens.
Efterhånden var der opstået vaklen i geledderne. Årets
interessanteste og mest velformede foredrag holdtes af
den liberale teolog, bibliotekar A. C. Larsen. Der var nu
en stærk liberal opposition. En af dens ledere var den
fænomenalt veltalende dr. phil. C. N. Starcke, den senere