302 / 463
2 9 0
Kr. Bruun
fuldendte foredrag og elegante fremtræden med de vel
afbalancerede håndbevægelser, hvori han lignede H. P.
Hanssen. Ellers var de ret forskellige: Edv. Holm akade
m isk, H. P. Hanssen højskolemand; Holm nationalliberal,
Hanssen folkelig demokratisk.
Den grundige, noble forsker søgte naturligvis at dele
sol og vind lige. Der var nu mere af uvejr end solskin
over stoffet. Professoren syntes dog næsten mere loyal
over for Struensees højst utiltalende modstandere ved
hoffet og den rå behandling, hvormed de tog hævn over
den faldne storhed, end tilbøjelig til at finde undskyld
ning for Struensees mangler og fejlgreb over for den
sindssyge konge og den u lykkelige dronning.
Veltalenhed var ikke professor Johs. Steenstrups stærke
side. Han havde det omvendt af Fridericia, han skrev
godt, talte slet. Denne professorsøn, hvis faders buste
stod på Frue Plads, var virkelig un iversitetets trofaste
søn, som A. D. Jørgensen kaldte ham i et af sine hvasse
polem iske udfald. Men man tør nok sige, han var større
som forsker og forfatter end som forelæser. Hans viden
var usædvanlig omfattende, og han fortsatte sit forfatter
skab, til han fyldte 90.
Denne lærde forsker, hvis slagsværd var pennen, og
som begyndte sin forfattervirksomhed med fire bind om
normannerne, indledede som ægte viking året rundt
dagen med at gå i vandet eller grødisen ved Rysensteen
badeanstalt. Det skulle vist virke nervestyrkende. Denne
pebersvend, der skrev den danske kvindes historie fra
Holberg i to bind, udgav i hundredåret for stavnsbåndets
løsning et skrift om Den danske Bonde og Friheden, hvor
han ud fra sit store kendskab til dansk retshistorie for
klarede og forsvarede de danske enevoldskongers omsorg
for bønderne som for deres øvrige kære, tro undersåtter.
I sit skrift Bonden og Universitetet, 1888, udtaler han
sin glæde over det voksende antal bondesønner, som