299 / 463
Bondestudenten og hovedstaden
2 8 7
bombardementet 1807, krigen mod England 1807-14 og
statsbankerotten 1813, en fattig og nøjsom tid, men ikke
uden sans for stilens renhed. I auditorierne udgjorde et
kateder, en tavle og bænkerækker uden rygstød hele
udstyret. Der var ikke noget til at distrahere under fore
læsningerne, som da også blev fulgt med lydhør opmærk
somhed.
Udenomsbekvemmeligheder var der ingen af. Forelæs
ningerne kunne ligge ret spredte, men der var ikke et
sted, hvor de studerende kunne spise et stykke mad, ud
over den kolde gang. Det eneste sted, hvor de kunne gå
hen i mellemakten, var universitetsbiblioteket og det
filologisk-h istoriske laboratorium, som historikeren Kri
stian Erslev og filologerne A. B. Drachmann og J. L. Hei-
berg havde fået indrettet på første sal i den gamle kom
munitetsfløj ud mod Nørregade, hvoraf dele går helt til
bage til 1569. Det var her professor Erslev holdt sine
kildekritiske øvelser. Varmen på læsesalen, hvortil man
kunne få nøglen, var ofte overvældende.
Over indgangsporten skuede ørnen mod det himmelske
lys. Inden for porten bød Athene ungdommen velkom
men. Her herskede i øvrigt den statelige portnerske med
det uhyre nøgleknippe. Sin portnerbolig havde frk. Jensen
i kælderetagen ud mod Nørregade. Ellers var spindesiden
ret svagt repræsenteret. Der var ingen kvindelige profes
sorer eller docenter og forholdsvis få studiner, dog flere
i engelsk end i latin og historie. En datter af C. Berg
mødte trofast op til forelæsningerne i historie, men for
en medejer af de Bergske blade gjaldt det ikke om et
brødstudium; hun holdt da heller ikke ud til den bitre
ende.
Der var strengt taget fuldt tegnet til professor Høff-
dings forelæsninger til filosofikum , da min kursuskam
merat Mikkel N ielsen og jeg kom tilbage til København
1. september 1898. Vi fik alligevel lov at komme med på