286
Kr. Bruun
censor sagde tak. Han må alligevel i allersidste øjeblik
have fået anfægtelser, thi inden jeg havde nået døren,
kaldte han mig tilbage og bad mig endnu engang med
hånden på tegningen på tavlen vise magnetens udslag.
Havde jeg sagt noget galt? Jeg må i hvert fald have vist
det rigtige i anden omgang, thi det blev ug, og udmærkel
sen var halet i land.
Sådan noget oplever man da kun én gang i sit liv, og
det virkede derfor noget overraskende og ikke så lidt af-
svalende, da skolebestyrer Mich. Iversen ved Lyceum,
hvor vi privatister var bleven eksaminerede, ved over
rækkelsen af eksamensbeviset, i stedet for at lykønske
mig, udtalte håbet
0111
, at jeg ikke ville få mén af det fine
resultat, vist det fineste hidtil i kursusets levetid. Jeg
vidste knap, om det var spøg eller alvor. Bestyreren,
lederen af private latinskoler tituleredes endnu ikke rek
tor, var en ret sarkastisk herre.
Jeg tror nu nok, det var alvor. Han var bange for, at et
for godt eksamensresultat skulle forlede en uerfaren ung
mand til at overvurdere sig selv, sine evner og sin betyd
ning i verdenshusholdningen. Den erfarne skolemand
havde sikkert ret i, at her lå en fare. På den anden side
kunne en eksamen, der lå over gennemsnittet, bidrage til
at skaffe bondestudenten den økonom iske støtte, uden
hvilken han ikke kunne gennemføre studiet til nogen
embedseksamen. Det var før man havde opfundet Vare
direktoratet med masser af kontorpladser for ubemidlede
studenter. En studentereksamen uden påfølgende embeds
eksamen er et skrøbeligt grundlag at bygge ens økono
m iske fremtid på.
*
Un iversitetets hovedbygning på Frue Plads står ganske
uforandret som for tres år siden, da som nu præget af at
være opført i Frederik den Sjettes dage, i tiden efter