Previous Page  298 / 463 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 298 / 463 Next Page
Page Background

286

Kr. Bruun

censor sagde tak. Han må alligevel i allersidste øjeblik

have fået anfægtelser, thi inden jeg havde nået døren,

kaldte han mig tilbage og bad mig endnu engang med

hånden på tegningen på tavlen vise magnetens udslag.

Havde jeg sagt noget galt? Jeg må i hvert fald have vist

det rigtige i anden omgang, thi det blev ug, og udmærkel­

sen var halet i land.

Sådan noget oplever man da kun én gang i sit liv, og

det virkede derfor noget overraskende og ikke så lidt af-

svalende, da skolebestyrer Mich. Iversen ved Lyceum,

hvor vi privatister var bleven eksaminerede, ved over­

rækkelsen af eksamensbeviset, i stedet for at lykønske

mig, udtalte håbet

0111

, at jeg ikke ville få mén af det fine

resultat, vist det fineste hidtil i kursusets levetid. Jeg

vidste knap, om det var spøg eller alvor. Bestyreren,

lederen af private latinskoler tituleredes endnu ikke rek­

tor, var en ret sarkastisk herre.

Jeg tror nu nok, det var alvor. Han var bange for, at et

for godt eksamensresultat skulle forlede en uerfaren ung

mand til at overvurdere sig selv, sine evner og sin betyd­

ning i verdenshusholdningen. Den erfarne skolemand

havde sikkert ret i, at her lå en fare. På den anden side

kunne en eksamen, der lå over gennemsnittet, bidrage til

at skaffe bondestudenten den økonom iske støtte, uden

hvilken han ikke kunne gennemføre studiet til nogen

embedseksamen. Det var før man havde opfundet Vare­

direktoratet med masser af kontorpladser for ubemidlede

studenter. En studentereksamen uden påfølgende embeds­

eksamen er et skrøbeligt grundlag at bygge ens økono­

m iske fremtid på.

*

Un iversitetets hovedbygning på Frue Plads står ganske

uforandret som for tres år siden, da som nu præget af at

være opført i Frederik den Sjettes dage, i tiden efter