307 / 463
Bondestudenten og hovedstaden
2 9 5
ning Louises Bro gennem byen, Kongens Have, det gamle
Adel- og Borgergade kvarter ned til kasernen i Fredericia-
gade, hvor rigsdagen havde til huse i alle de tredive år,
Christiansborgs røgsværtede mure stod som en impone
rende ruin siden branden 1884. Her var lunt og hyggeligt
i de lavloftede sale, hvor tilhørerpladserne omtrent var i
niveau med salens gulv, så man kunne følge talerne og
medlemmernes færden på nærmeste hånd. Der var ingen
talerstol; medlemmerne talte fra deres plads.
Årene fra forliget 1894 til bruddet i Venstre 1905 var
egentlig en tam tid i dansk politik, i hvert fald sammen
lignet med de bevægede provisorieår forud, da billedet
af de fem venstref ørere Berg og Hørup, Boj sen og Høgsbro
samt Holstein Ledreborg hang på hæderspladsen i man
gen fuldtro venstremands stue; og sammenlignet med de
kampfyldte år 1905-1920 med nye partidannelser, grund
lovsændring, verdenskrig, genforening og gennemførelse
af store reformer; med akademiske politikere som pro
fessor Birck, N. Neergaard og dr. P. Munch; drevne
parlamentarikere som J. C. Christensen, Zahle og Rode;
drabelige debattører som Vilhelm Lassen, Slengerik og
Slebsager; lyriske folketalere som Klaus Berntsen, Borg
bjerg og Sabroe.
Holstein Ledreborg havde trukket sig ud af politik i
1890, skuffet over splidagtigheden inden for partiet. Berg
var død i november 1891. Hørup var i 1892 bleven styrtet
i Køge af de Moderates og Højres fælleskandidat P. A.
Alberti, formanden for Den Sjællandske Bondestands
Sparekasse. Men ved indgangen til kursus på hjørnet af
Dosseringen og Fredensgade hang Politikens opslagstavle.
Den kiggede bondeknolden i, og lidt efter lidt fik han
øjnene op for, at her var ikke alene en helt anden stil
end den tilvante, men også en helt anden politisk tanke
gang. Hørups artikler talte til hans jyske bondeforstand,
som de i tyve år havde talt til sjæ llandsk bondefornuft.