311 / 463
Bondestudenten og hovedstaden
2 9 9
af det kraftige, grove rugbrød, som udgjorde en fast be
standdel af den meniges såre beskedne aflønning. Vi gik
naturligvis også ture sammen, når han en søndag havde
fået udsovet efter de evindelige vagter. Det regnedes for
en ære at tjene i den kongelige livgarde, men det var en
dyr fornøjelse. For mig var det et stort savn, da de sytten
måneder var udløbne, og min broder atter var en fri
mand, som kunne vende tilbage til nyttigt arbejde ved
landbruget.
De forholdsvis få undervisningstimer lå alle efter den
normale skoletid. Når jeg i morgentimerne havde lært
mine gloser og den franske, latinske og græske gramma
tik for dagen, var der god tid til at se sig om i byen inden
kursustid, og det benyttede jeg mig af. Alle museerne,
store som små, fik en ret grundig gennemgang. I Natio
nalmuseet gennemgik selve Sophus Muller senere elegant
og overlegent den nordiske oldsam ling for et hold unge
studerende, mod at vi forpligtede os til at agere fore
visere for mindre selskaber søndag formiddag. På egen
hånd har jeg holdt forbindelsen med malerisam lingen i
Sølvgade nogenlunde ved lige. De øvrige museer er ikke
siden bleven plaget med overrend fra min side.
Nok var jeg i disse første år i hovedstaden en beskeden,
tænksom , ret fåmælt alvorsmand, tror jeg da, mere naiv
end m istænksom ; men inderst inde lod jeg mig aldrig
hverken dupere eller dominere af det nye, der mødte en.
Det var altid med et vist forbehold, jeg tog imod det, og
mødte bondestudenten en uforstandig kritik eller et over
legent syn på bønderne, der endnu langtfra i alle kredse
havde nået den anseelse, som andels- og højskolebonden
efterhånden erhvervede sig, så rejste han straks børster.
Omvendt tog han kraftigt til genmæle, når han i Jylland
mødte den P instrupske opfattelse af hovedstaden som et
Sodoma.
Det bliver i det hele taget let bondestudentens lidt triste
5
*