314 / 463
3 0 2
Kr. Bruun
ukendt begreb, sporvognspenge en yderst sjælden post
på regnskabet.
At sk ik og brug herovre var forskellig fra de vante,
opdagede jeg den første søndag. Sammen med min broder
havde jeg været ude en tur i det smukke sommervejr.
Da jeg kom tilbage henad sengetid, savnede jeg nøglen
til lejligheden. Den lå inde på mit værelse i lommen på
mit daglige tøj. Ude på landet var der virkelig ingen, der
faldt på at låse alle døre. Jeg måtte så sidde og vente
ude på den kolde trappe i trækken fra porten, indtil
fam ilien kom hjem fra T ivoli over midnat.
Da Døckers Kursus i sommeren 1897 flyttede ud på
H. C. Ørsteds Vej til lysere lokaler mellem Amalievej og
Kastanievej, var det naturligt, at eleverne flyttede med
ud på Frederiksberg. Men da jeg kom til byen efter som
merferien, måtte jeg foreløbig tage til takke med et væ
relse i Baggesensgade nær Blågårdsgade i det rigtige
rabarberkvarter. Huset har jeg ikke kunnet finde, th i i
Baggesensgade er alle huse grå og akkurat ens.
Jeg led ingen nød derude, men jeg må sige, at da jeg
60 år efter en sen, diset novemberdag genså de steder,
hvor jeg boede og færdedes i mine første år i København,
ynkede jeg den unge mand, der kom lige fra høstarbejdet
ude på de åbne vestjyske marker og nu skulle nøjes med
Baggesensgades lukkede horisont. Det var en hård over
gang fra de grønne agre til de grå inure i Nørrebros sten
ørken.
Jeg rykkede da også snart atter teltpælene op og fly t
tede over i Jakob Dannefærds Vej 8, hvor jeg fik et lille
kvistværelse på femte sal. Om sommeren kunne der være
så frygtelig hedt oppe på kvisten m idt på dagen, at jeg
måtte gå ind i Ørstedsparken eller ud i Landbohøjskolens
have for at repetere til eksamen. Den dag i dag lægger
jeg gerne vejen om ad Ørstedsparken for at betragte