320 / 463
3 0 8
Sigurd Jensen
pligten blev alm indelig, var der imidlertid kommet nye
spændingsmomenter til.
Den store, dybtgående og stadigt voksende uoverens
stemmelse indtræffer nemlig, da der i det 19. århundrede
opstår en livskraftig og ekspanderende m ellemklasse
både på landet og i byerne, på landet gårdmændene, i
byerne en væsentlig del af de handlende og de selvstæn
dige håndværkere samt embedsmændene. Begge parter
ønskede størst mulig politisk indflydelse, hver part vå
gede nidkært over, at dens bidrag til det almene ikke blev
uforholdsmæssigt stort, og både landbomellemstanden
og købstadmellemstanden havde behov for lånekapital -
og helst billig lånekapital. Og det er om uoverensstem
melserne på dette sidste område, at der skal berettes i
det følgende. Den episode, der skal fremdrages, giver i
en nøddeskal et billede af, hvorledes de modstridende
interesser på dette felt mødtes og kæmpede, og episoden
fortæller adskilligt om, hvorledes byernes og landets folk
nok hver møder med sin sam fundsopfattelse, men at der
tillige ikke går helt skarpe grænser mellem land og by.
Det var vigtigt for begge parter at skaffe lånekapital.
Gårdmændene var i stort tal blevet selvejere, og selveje
kræver større disponibel kapital end fæste, bl. a. fordi
der oftest ved ejerskifte skulle udredes betydelige sum
mer, arvedelinger krævede kontanter o. s. v. Endvidere
sku lle der bruges penge til forbedringer - i 1840’erne
synes der at være ofret meget på landbrugets bygninger
- og i det hele taget skulle det handicap, landbruget havde
fået under den svære og langvarige krise i 1820’erne,
indhentes.
Hvor livsvigtig adgangen til kapital var for byerhver
vene, ses af mange ting.1 Her skal blot nævnes et enkelt
eksempel: 1762 var der 313 brændevinsbrændere i Kø
benhavn, hvoraf dog reelt kun 268 var aktive. 1891 var
tallet helt nede på 29 aktive brændere. Flere årsager