Liberalisme contra patriarkalisme
3 0 9
virkede sammen til nedgangen i antallet af denne kate
gori erhvervsdrivende. Men det var i al fald meget af
gørende for en brændevinsbrænders mulighed for at
holde sit brænderi i gang, om han havde driftskapital til
at købe kul, korn, kommen etc. og til at betale de for
nødne udgifter. Desuden måtte han i reglen have store
penge bundet i en ejendom (enkelte boede dog til leje,
f. eks. hos bryggere), og de køer, der var så vigtig en
faktor for erhvervets produktion, kostede også mange
penge, ikke m indst fordi det ofte var fine dyr. En rede
gørelse fra oldermand Frants Leth i 1762 viser, hvor
vigtigt kapitalsspørgsmålet allerede da var for erhvervets
udøvere.
Leth skriver, at de aktive brændere kan deles i 3 grup
per. Første gruppe, som han ansatte til 35, var for-
muende folk. 6 endda særdeles velstillede. Anden gruppe
- på 109 - var folk, der sad i god næring »og kand nogen
lunde giøre deres Indkiøb dertil i rette Tiid«. 3. gruppe
omfattede 124. Det var folk, »som vel nogenlunde hielper
sig igiennem , men dog nok har besværlig ved at hytte
sig for, at nærme sig til de fattiges Tall«. Foruden disse
268 var der endnu 45 brændevinsbrændere, som nok
havde deres borgerskab, men som i virkeligheden hver
ken havde midler til at drive deres brænderier eller til at
betale deres tidepenge til lauget.2
Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor
ledes brændevinsbrænderne i 3. gruppe uden at være så
særlig uheldige m ister den fornødne kapital og glider
ind i den sidste sørgmodige gruppe af folk, der ikke
magtede erhvervet.
I 1830’erne, 1840’erne og en del af 1850’erne har vi den
ejendommelige situation i landet, at der efter alt at
dømme var en vis pengerigelighed samtidig med, at det
var svært at låne penge. Nationaløkonomen A. F. Bergsøe
skrev herom i 1839: »Man synes . . . temmelig sikkert