323 / 463
Liberalisme contra patriarkalisme
311
ind, bidrage til at lette skattetrykket på erhvervene, af
hvilke især landbruget følte sig stærkt besværet. Men
bestræbelserne lod sig ikke gennemføre.
For at dirigere de ledige penge frem til de kapital
hungrende erhverv kunne man også udvide antallet af
kreditororganisationer og forbedre disses effektivitet.
Den vej gik man i høj grad. Der oprettedes enkelte ban
ker og en del sparekasser, og 1850 kom de to første
kreditforeninger, hvis virksomhed i de første år dog var
ret beskeden. Sparekasserne, der i særlig grad skulle
opsuge de ledige småkapitaler, var ikke altid særlig ef
fektive. Dels varede det temmelig længe, inden de rigtigt
kom ind på at placere indskudsm idlerne lokalt (oprinde
lig indsattes det hele i sta tskassen ), dels arbejdede de tit
uhensigtsmæssigt. Det hang sammen med, at forretnin
gerne i vidt om fang udførtes vederlagsfrit af velstillede
og velmenende borgere, der mente at gøre en social ind
sats på denne måde. Betjeningen af publikum blev der
efter. I en artikel af 31. oktober 1840 beklager »Politi
vennen« sig over den korte og ubekvemme kontortid og
den nonchalante behandling af indskyderne i den køben
havnske sparekasse. Men det varede adskillige år, inden
man her lidt efter lidt søgte de værste ulemper afhjulpet.5
Endelig kunne man for at få de ledige penge frem op
hæve maksimalrenten.
Siden midten af 16. århundrede havde der været fastsat
en maksimalrentesats ved pengeudlån. Der kunne af og
til blive ændret lidt ved den; i reglen lå den på 4-5 pct.
Den, som tog mere, gjorde sig skyldig i åger. Denne mak
simalrente havde været en hæmsko på forretningslivet
gennem mange år, og en række undtagelsesbestemmelser
og dispensationer havde efterhånden »gennemhullet« den
så stærkt,6 at det for det københavnske forretningsliv
næppe føltes som nogen særlig revolutionerende foran
staltning, da den ophævedes ved loven af 6. april 1855.