325 / 463
Liberalisme contra patriarkalisme
313
af den anden. Hans tanke er nu, at ved dette pengemar
ked i det små vil lånene finde sted, uanset om der ydes
4, 5 eller 6 pct. p. a., og pengene vil ikke søge andetsteds
hen end til den nærmeste kreds, som man kender, selv
om der på det fjernere sted eller i form af værdipapirer,
udenlandske fonds e. lign. lokkes med højere rentesatser.
På sin kluntede måde fik han sagt følgende bemærkelses
værdige ord: » ...d e Folk, som i Almindelighed paa Landet
laane Penge ud, have en vis Modbydelighed for at faae
deres Penge satte ud i den store Verdensomsætning. De
ville ikke have dem i Forbindelse med Pengemarkedet i
det Store, saa de kommer ikke i den Grad til at staae i
Forbindelse med hiin, som man er tilbøjelig til at an
tage.«8
Under debatten blev det påpeget, at ville man have
maksimalrente, måtte man også have udlånstvang. Men
de jyske folketingsmænd vidste bedre. Bønderne skulle
nok vogte sig for at sætte deres surt erhvervede skillinger
i noget, som de ikke var fuldt fortrolige med, så hellere
få lidt mindre i rente, og det eneste, de havde nogenlunde
tillid til, var de folk og ejendomme, de kendte. Så dem
sku lle de nok vide at låne deres penge ud til. - Hvilken
chance da for låntagerne at kunne henvise til, at al rente
udover de 4 pct. var u lo v lig !
Der var im idlertid een m istelten, der måtte tages i ed,
om ikke den adsk illelse mellem de to pengemarkeder,
som Sylvester Jørgensen omtalte, skulle totalt nedbrydes.
Det var sparekasserne. Hvis de stilledes frit, ville de let
komme til efterhånden at udjævne forskellene mellem
det nationale og det lokale pengemarkeds satser. Men det
havde man også tænkt på, og de fornødne kræfter var
mobiliseret. Under forhandlingerne kunne Folketingets
formand meddele, at medlemmet for Ringkøbing amts 5.
valgkreds (Clausager) havde tilstillet ham et andragende
fra en del beboere i Skodborg og Vandfuld herreder i
6