HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Liberalisme contra patriarkalisme

3 1 5

bejde sig, uden at trykkes for haardt af Capitalen«. Han

frygtede, at frigivelsen af rentefoden ville gøre det muligt

for kapitalen at true denne m iddelstandsdannelse på det

alvorligste.13 Hvorvidt han nu virkelig troede på det

»Pengearistocratiets« spøgelse, som han manede frem,

eller det blot var et skræmmebillede, han fandt det op

portunt at anvende, lader sig naturligvis ikke sige med

sikkerhed. Men bemærkningen fremkaldte et indlæg, der

fortæller lidt om det danske pengearistokrati i den givne

situation.

De store selvejesalg havde gjort en mængde godsejere

til ejere af betydelige pengekapitaler, hvoraf en del var

bundet i prioriteter i den solgte bondejord. En af gods

ejerstandens mest fremtalende mænd på tinge var baron

Carl Frederik Blixen Finecke. Bemærkningen om penge

aristokratiet og måske også en udtalelse af Schovelin om,

at der ikke fandtes store kapitalister i Danmark, kaldte

ham frem på arenaen. Det skulle dog siges til de herrer

småfolk, at der også i Danmark var store kapitalister,

men at disse store kapitalister havde sam fundssind. Det

var ham bekendt, siger han, »at i den vanskelige Periode,

vi have gjennemgaaet (han tænker vel på krisen 1857-

58 ), ikke faa Mænd af dem, der raadede over disse større

Capitaler, og Mænd, der raadede over saa store Capitaler,

at de lavt anslaaede kunde regnes til ikke ganske faa Mil

lioner, da de saae den Skræk, der var udbredt i Landet paa

Grund af de stedfindende Pengeforhold, uden foregaaende

Aftale, da de tilfæ ldig kom sammen, bleve enige om at

bidrage deres til ikke at forøge Skrækken. Disse Mænd,

som havde havt det i deres Magt paa eengang at opsige

ikke saa ganske faa Millioner, gjorde det ikke, men gave

frivilligt Afkald paa den Forøgelse i Indtægt, de vilde

have faaet, dersom de havde anbragt deres Capitaler til

højere Rente, hvad de let kunde have gjort, hvis de havde

villet benytte sig af Conjuncturerne«.14