332 / 463
3 2 0
Gordon Norrie
men skød i så fald skylden på befalingsmændenes svig
tende tilsyn.
Den preussiske Syvårskrig udviklede sig hurtigt således,
at der 1758 opstod fare for vor sydgrænse. Der oprettedes
derfor en sikringsstyrke i løbet af sommeren i Holsten
hovedsagelig bestående af hvervede regimenter fra Dan
mark og Norge, medens fæstningerne, såvel København
og Kronborg som Frederiksort, Rendsborg og Gliickstadt
delvis besattes med nationale bataljoner fra begge riger,
ligesom disse også afgav soldateske til flåden. I Køben
havn blev kun fire hvervede bataljoner tilbage, medens
otte og en stor del af artilleriet afgik til grænsen. De
nationale bataljoner formeredes på den måde, at hvert
regiment afgav en, udtaget af mandskab fra hele dets
distrikt.
I 1762 døde kejserinden af Rusland og blev efterfulgt
af hertugen af Gottorp som zar Peter III. Han sluttede
straks fred med Preussen for at angribe Danmark. Sik
ringsstyrken blev derfor forøget mest muligt til en virke
lig kampdygtig hær, og heri indgik bl. a. tre såkaldte
norske feltregimenter, hvoraf første dannedes af en ba
taljon fra hver af de bergenhusiske og vesterlehnske re
gimenter, der lå i København, medens det tredie afgaves
af de tre throndhjemske nationale regimenter, der ikke
hidtil havde afgivet tropper til grænsen. Throndhjemske
Felt Regiments officerskorps bestod på et par undtagelser
nær af nordmænd, der var avancerede »fra flinten«,
d. v. s. fra menige og underofficerer. Langt de fleste af
dem og alle underofficerer og menige hørte hjemme i
Throndhjems omegn. Regimentet blev opstillet i Thrond-
hjem , marcherede den lange vej ned til Christiania og
sejlede derfra til Hertugdømmerne.
Allerede da de første nordmænd satte foden på dansk
grund,1 protesterede de mod at spise det hårde, danske
brød, bagt af rug og havre, som deres danske kammerater