Previous Page  336 / 463 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 336 / 463 Next Page
Page Background

3 2 4

Gordon Norrie

tilbringe nætterne på vagterne eller på gaden. De fire

dages frist blev forlænget, men lige meget hjalp det. Den

27. meldte regimentet, at det manglede kvarter til 424

mand. Magistraten sendte straks en rodemester til ober­

sten, men da han forlangte at få de 424 mand, fik han

det svar, at de var på vagt og arbejde eller på sygestuerne,

men bare han ville aflevere kvarterbilletterne, sku lle o ffi­

cererne nok selv fordele dem. Men det var jo netop u lyk ­

ken. Han havde ingen. Han skulle rundt med folkene og

se, hvor han kunne få dem anbragt. I de følgende dage

kom officererne med 60 mand, som det lykkedes ham at

skaffe under tag, og senere måtte han flere gange assi­

stere igen. Men tallet 424 synes at være meget overdrevet.

Som ovenfor nævnt blev 206 syge efterladt i lands­

byerne.8 Dr. Licht og feltskær W olf kom et par gange ud

til dem, men det daglige tilsyn overlodes nogle af W olfs

svende, hvoraf den ene døde. De tog hver dag rundt til de

syge med den medicin, Licht havde givet dem. Men af­

standene var store, patienterne mange, og svendene til­

syneladende ikke særlig flittige. De syge i Flaskekroen

klagede over kun at have set en af dem en enkelt gang.

En af patienterne sendte derfor bud til sin kaptajn, om

han ville skaffe ham nogen medicin, og kaptajnen købte

den også og sendte den ud til ham. I rapporter og i de

nedenfor nævnte forhør omtales en hel del sygdomme,

men sygelister er desværre ikke bevaret. Derimod er det

så heldigt, at Garnisons Kirkes begravelsesbog for kirke­

gården uden for Østerport, nuværende Garnisons Kirke­

gård, nævner hver enkelt mands begravelsesdag, fulde

navn, kompagni, alder og dødsårsag, medens denne sidste

ikke findes i kirkebøgerne for Citadellet Frederikshavn

eller kirkegården inde ved Garnisons kirken, hvor de ti

officerer begravedes.

Antallet af døde fra den 12. oktober, da Throndhjemske

Felt Regiment rykkede ind i byen, og til den 24. august,