341 / 463
ved deres urenlighed og ved, at de måtte ligge længe syge
uden tilsyn af officerer og feltskærer. Det var derfor ikke
ualm indeligt, at officererne ikke kunne skaffe kvarterer
til de udskrevne, men måtte anbringe dem en å to nætter
på vagterne, i et enkelt tilfælde endog i en kælder i Ny
havn. Sommetider lod kompagnierne også de udskrevne
blive på sygestuerne efter friskmeldingen, bl. a. fordi
man havde indtrykket af, at de blev udskrevne for tidligt,
men det førte næsten altid til, at de blev smittede igen.
Folkene lå meget ofte på utætte lofter uden adgang
til varme, og den urenlighed, værterne klagede over, gav
sig bl. a. udslag i, at de besørgede deres nødtørft deroppe.
Forklaringen herpå kan være, at de var for svage, og
havde de diarré, kan det jo tænkes, at de ikke rettidigt
kunne komme ned i gården.10 En brændevinsbrænder på
Christianshavn havde en mand indkvarteret på sit loft
lidende af bylder og sår, der væskede og blødte på lage
nerne, så hans sengekammerat fik lov at sove i høet.
Værten klagede, og da det ikke hjalp, gik han til kaptaj
nen med de blodige lagener. Kaptajnen var selv senge
liggende og ret dårlig, så han kunne ikke selv gøre noget,
men da så værten blev »uartig«, blev en tilstedeværende
underofficer grov, værten for hjem , hentede den syge
mand og afleverede ham i kaptajnens kvarter. Hvordan
det endte, vides ikke, men feltskæren ville ikke indlægge
manden, fordi der ikke var plads. Det er givet, at det ikke
var mu ligt at få alle folkene til at holde deres person ren.
Befalingsmændene gjorde, hvad de kunne, med gode ord,
og når det ikke hjalp, med nogle »dask«. Men som en af
kaptajnerne sagde, det var et hårdt folk, og en af løjt
nanterne udtalte, at han selv havde været soldat, så han
vidste nok, hvorledes mandskabet skulle behandles. Ol
dermanden for rodemestrene klagede over, at folkene
ofte var så snavsede, når de kom på sygestuerne, at de
ikke kunne kæmmes, men håret måtte rages af.17
Norske troppers ophold i København 1762-1763
3 2 9
7