3 3 4
Gordon Norrie
sit igen, men den anden, der i alle retninger synes at have
været en meget sølle, uklar stakkel, nåede ikke at få sit i
dette liv. Hans klæder var hængt ud på svalen for at blive
udluftet, og så forsvandt de.
En af de klager, dr. Licht næsten altid hørte, var, at
folkene ikke fik deres lønning rettidig, og at de havde en
del til gode.26 For at tage det sidste først, skyldtes det til
dels, at kaptajnerne ved ankomsten til Christiania fik
pengene udleverede som bancosedler, der ikke i en fart
kunne veksles uden meget store tab, og man enedes der
for om at vente med denne udbetaling til bedre tider.
Det viste sig også, at folkene havde haft brød til gode
under marchen gennem Norge, men det synes, at de i
stedet fik rede penge inden af sej lingen. Under marchen
fra grænsen til København har noget lignende været til
fældet, men det synes også at være blevet afregnet snarest
muligt. Ellers var det skik og brug, at kaptajnerne altid
udbetalte lønningerne rigtigt ved lønningsbordet, hvor
hver mand fik sine penge med eventuelle fradrag og der
efter sit brød, som det endnu gik for sig, til fu ldkostfor
p lejningen blev indført. Ved flere af kompagnierne var
det dernæst alm indeligt, at folkene havde deponeret de
penge, de havde med hjemmefra, hos kaptajnen, så de
kunne få nogle skillinger hos ham, når de trængte til
dem. Ved lønningsparaden var det derfor også skik, at
kaptajnen gennemgik dette mere private regnskab med
folkene. Derefter blev underofficererne eller i mangel
deraf gefreiterne eller endog menige sendt ud til de syge
med deres lønning og brød. Når nu en trediedel af kom
pagniet var syge, spredt over den ganske stad, kunne det
naturligvis tage lang tid, og det kunne derfor hænde, at
den syge først fik sine penge næste dag. Nogle af de syge
var så uklare, at de ikke vidste, om de havde fået deres
løn eller ej. En gefreiter forklarede, at han ikke havde




