349 / 463
Norske troppers ophold i København 1762-1763
337
mand måtte få en pot øl daglig, hvilket kort efter ændre
des til
IV
2
pot risvand, der kogtes af 1 pund ris til 1 spand
vand. Endelig fik folkene efter indstilling fra Thrond-
h jemske Felt Regiment tilladelse til at ryge tobak på
sygestuerne, da luften derved blev noget fordelt og renset.
I Citadellet30 blev kosten omtalt som slet, ikke vel kogt
og bragt i urene kar. Da der blev klaget, hjalp det, men
nordinændene var ikke vant til dansk mad, og officererne
erklærede, at folkene klagede, selv om den var god.
I Citadellet lå det Vesterlehnske Regiment med to ba
taljoner, og da deres sygetal pludselig steg til 230, blev
professor Hennings sendt derud den 6. december. Efter
bestået eksamen var han blevet feltskær ved flåden, 1752
regimentsfeltskær, sendtes 1755 til Frankrig til videre
uddannelse og ledede herunder et stort hospital i Hameln.
1758 kaldtes han hjem for at blive overchirurg ved de
store lazaretter i Holsten, men blev allerede 1759 general
direktør for chirurgien.
Hans skildring31 af forholdene gik ud på, at folkene lå
i fugtige og sumpige barakker, så man med hænderne
kunne tørre fugtigheden af både vægge, døre og vinduer.
Kamrene karakteriserede han som sumpkister, og allige
vel lå der 10 til 12 mand i dem. Sengene var upåklagelige,
men der var alt for få, og man havde derfor redt på gul
vet. Følgen var, at kamrene var særdeles skidne, fyldt med
skarn og smulet halm , så de mest lignede svinehuse.
Officererne var ikke flinke til at tilse folkene. Det var nu
ikke så underligt, for det var »snart Halsbrecken Ben-
bryd, at komme til dem, deels i henseende til den usunde
Luft, som Kamrene ere opfyldte med, deels og ved den
farlige Indgang der er, ved at Trapperne ere med Haands
bred tyk skarn opfyldte«.
Sygdommen, der hærgede regimentet, var febris catha-
ralis maligna, der opstod i fugtige, overfyldte rum og på
tysk kaldtes Hospitals Fieber og på fransk fievre des pri-