347 / 463
Norske troppers ophold i København 1762-1763
335
udbetalt en lønning i Høyers hus, fordi manden lå i raseri,
men da han blev klar igen, gav han ham alle pengene.
Om en siges, at han drak det hele op i brændevin, så
snart han fik dem. Men sygepasserne fortalte, at de efter
hånden vænnede ham af med drikkeriet. Når en mand
hævdede, at han ingen løn havde fået, kom kompagniets
løjtnant og et par underofficerer straks til sygestuen for
at forklare ham det, og heraf opstod rygter om, at der
blev brugt trusler mod de syge for at få dem til at vedgå
modtagelsen.27 På den anden side var der selvfølgelig
altid folk, der ikke kunne holde styr på deres små penge,
så de måtte låne hos sygekoner og sygepassere. Den til
synsførende ved de fynske nationale, dr. Licht og kæl
derpigen og gårdskarlen i »Skibet« i Frederiksberggade
havde alle lånt penge til nødlidende syge. Der var im id
lertid altid en del folk, der beholdt pengene hos sig i en
pung eller en kat om livet. Det var derfor nødvendigt,
når nogen døde, at der straks blev foretaget et eftersyn
af en af kompagniets befalingsmænd. Pengene og den
dødes andre ejendele blev derefter bragt til kompagniet,
der lod de private klæder o. 1. sælge ved auktion til fordel
for hans arvinger. Der skulle naturligvis sendes indberet
ning herom til regimentet, og det gav anledning til mange
afhøringer, bl. a. om et sølvur, en sergent havde efterladt
sig, og som en løjtnant købte ved auktionen. Ved siden af
lønningen havde en del af folkene lejlighed til at tjene
en ekstra skilling ved arbejde, på komedien og operaen,
og to havde penge til gode for opsnapning af desertører
i det Kielske.
Maden fik de syge mest fra spisevært Friis,28 idet
madam Høyer til at begynde med forbød sine sygekoner
at lave særlig mad. Det bragte hende i strid med en af
feltskærerne, der havde ordineret havresuppe, som syge-
konen nægtede at tilberede. Maden fra Friis var længe