343 / 463
Norske troppers ophold i København 1762-1763
3 3 1
lomme sørgede for the o. 1. til sine syge folk, men gennem
gående synes tilsynet at have indskrænket sig til konsta
tering af mandens tilstedeværelse.
Sygestuerne var alle anbragt i huse, der oprindelig var
indrettede til privat brug. Det ældste fandtes i det tid
ligere Jordemoderhus, hvor Konventhuset (fattigvæsenet)
sammen med den ansete jordemoder Inger Pedersen
havde indrettet en fødselsstiftelse. Hun døde 1759, og da
Frederiks Hospital var blevet oprettet, overførtes stiftel
sen dertil, medens huset benyttedes som sygestuer for
garnisonen. Huset bestod egentlig af to ejendomme og
lå i Gothersgade der, hvor nu KFUM’s bygning ligger.
Høyers hus bestod af en lille bygning til gaden og et stort
side- og baghus, der helt kunne benyttes til sygehus. De
andre synes nærmest at have været indrettede i en til
fældig etage i et beboelseshus, og har ikke været meget
bevendt som sygestuer. De syge lå på ret store stuer,
de fleste i tomandssenge. Afstanden mellem sengene var
ikke større, end at personalet lige netop kunne komme
til de syge.
Til at føre tilsyn med de syge kommanderede regimen
tet en løjtnant, der nu ikke altid synes at have været
stillingen voksen, og desværre har man ikke indtrykket
af, at de andre officerer viste sig der. Underofficererne
kom der næsten kun, når der skulle udbetales lønning,
eller en død skulle visiteres. Pasningen af patienterne
foretoges af dr. Licht, feltskærerne og først og fremmest
af deres svende. Både Bergenhusiske og Throndhjemske
Regiments feltskærer var døde, og i stedet tilså W olf
Throndhjemskes kvartersyge og de indlagte i Jordemoder-
huset, St. Giertrudsstræde og Springgade. Feltskær Daniel
Mehl behandlede de syge fra Bergenhusiske Regiment og
Høyers hus, begge hju lpet af feltskærerne Muxholdt og
W inckler.20 Deres flid og værdi var meget forskellig,
særlig klagedes der over Wolf, der var efterladende, og
7
*'