340 / 463
3 2 8
Gordon Norrie
til »krigsm inisteren«, at skønt man havde søgt at ind
blæse de menige alt mod, holdt de sandheden tilbage om
visse punkter, selv om de om andre talte med megen fri
modighed. Komm issionen fortsatte derfor med indgående
forhør, der til tider kunne være endog særdeles skarpe,
og der tildeltes nogle af befalingsmændene irettesættelser,
ja en enkelt truedes endog med krigsret. I flere tilfælde
forlangtes der aflagt ed såvel af officerer som mandskab
og civile. Til tider frafaldt officererne kravet om eds
aflæggelse. Ved et af forhørene indtraf det, at en af
kvarterværternes koner ikke ville aflægge ed af samvittig
hedsgrunde, og skønt løjtnanterne i dette tilfæ lde for
langte ed aflagt, og komm issionen gjorde hende opmærk
som på, at hun ikke kunne henskyde sagen til sit værne
ting, endte det med, at komm issionen opgav at få hele
spørgsmålet op lyst.14 I et andet tilfæ lde frafaldt man
kravet, fordi man skønnede, at soldaten var af en meget
stor enfoldighed og tilmed ikke rask. På den anden side
nægtede komm issionen at opgive navnet på et vidne, da
en kaptajn forlangte det for at kunne få satisfaktion.
Forhørene trak i langdrag og sluttede først, da regimen
tet sejlede hjem den 1. jun i, og da havde der været af
holdt 68 forhør. Men der kom dog så mange oplysninger
frem, at man kan få et klart billede af forholdene ved
regimentet, at der blev begået en hel del uordner, men
at rygterne heldigvis var stærkt overdrevne.
Indkvarteringen var kun blevet ordnet med meget be
svær,15 thi københavnerne var ikke meget villige til at
tage nordmændene, der havde den opfattelse, at borger
skabet hellere ville have de hvervede hos sig. Dette skyld
tes bl. a., at officererne ikke tog sig nok af deres folk
og efterså, at de holdt sig selv og deres kvarterer renlige
og ordentlige, og at nogle af officererne rejste hjem uden
at betale for kvartererne. Værterne udtalte rent ud, at de
frygtede, at mandskabet ville ødelægge husene og sengene