334 / 463
3 2 2
Gordon Norrie
Det medførte, at hofmedicus, dr. med. Johan Gotfred
Licht fik overdraget overtilsynet med sygestuerne. Det
viste sig så, at regimentsfeltskær Frederik Martin Nass
havde forbudt opsætningen af de hårdugsvinduer, kom
m issariatet havde befalet anbragt i hver sygestue, og
tværtimod påbudt, at hverken vinduer, døre eller ovnlåger
måtte åbnes. Følgen var, at »solche Krancken Stuben
von einem fast Pestilentzialischen Gestanck inficiret, so
dasz fast alle dahin kommende Krancken crepirten«.
Hvilket for resten snart efter også gjaldt Nass selv. Hvad
angår de døde, forholdt det sig således, at der en lørdag
døde tre mand, og da man ikke kunne skaffe ligkister til
dem før mandag, blev ligene flyttede ud i forstuen, men
man kunne neppe nære sig for stank i hele huset. Licht
fik hurtigt bragt en vis orden i tingene. Der antoges syge-
koner og tilkommanderedes en inspektionshavende lø jt
nant fra regimentet samt en underofficer og et par faste
sygepassere pr. kompagni. De største hospitaler fandtes
i det tidligere Jordemoderhus i Gothersgade og hos øl
tapper Hans Høyer, der ved skattemandtallet i 1762 op
gav, at der boede 12 sygekoner hos ham.
Throndhjemske Felt Regiment havde naturligvis haft
en del sygelighed som de andre norske regimenter.4 Alle
rede i Norge m istede det nogle mand, under sejladsen til
Hertugdømmerne ligeledes et par og under opholdet ved
grænsen 60. Da regimentet brød op dernede fra, medførte
det så mange folk som muligt, men en del af dem var så
syge, at de måtte transporteres på vogne, og under denne
del af marchen døde 6. Skønt mandskabets marchdygtig
hed var stærkt nedsat ved sygeligheden, undlod regimen
tet at gøre noget for at få de ret lange dagsmarcher i ondt
vejr og ad elendige veje nedsat, hvilket forøgede antallet
af syge og døde. Da regimentet kom over Lillebælt, var
det så medtaget, at det måtte efterlade 60 syge i Middel
fart, og af dem var de 30 døde inden årets udgang. På