333 / 463
Norske troppers ophold i København 1762-1763
3 2 1
fik. De ville enten have norsk fladbrød bagt på en speciel
måde eller rugbrød, og så fik de det sidste. Det kneb også
på anden måde at skaffe dem en kost, der ikke var for
afvigende fra den, de var vant til hjemme. Det uheldige
var, at man endnu ikke kendte til at udlevere forplej
ningen gennem afdelingerne, men soldaterne fik kun
brødet og måtte købe resten hos marketenderne, der så
skaffede varerne fra omegnens handlende og bønder.
Medens officerskorpset2 i den danske hær var opdraget
til at føre et særdeles indgående tilsyn med deres under
givnes orden, renlighed og sundhedstilstand, hvorved der
var opstået et meget patriarkalsk forhold mellem officerer
og mandskab, var dette ikke trængt ind hos de norske
officerer, fordi de ikke var vant til at have mandskab år
ud og år ind, men kun under øvelserne, der varede fire
sommeruger.
Endelig synes man ikke ved opstillingen af de batal
joner, der skulle til Danmark, først og fremmest at have
udtaget de bedst egnede folk.3 En følge heraf var, at syge
ligheden var meget større mellem nordmændene end
mellem de danske, og da hæren brød op i 1762 for at rykke
ind i Mecklenborg, var sygeprocenten 17 ved de norske
regimenter og kun 5 ved de danske.
Heldigvis blev zaren styrtet, netop som de fremskudte
styrker fik føling med hinanden, og kejserinden sluttede
hurtigt fred. Hovedstyrkerne af vor hær gik derefter i
vinterkvarter i Hertugdømmerne, medens fire norske
bataljoner sendtes hjem , og to bergenhusiske, to vester-
lehnske bataljoner og Throndhjemske Felt Regiment
skulle danne garnisonen i København sammen med de
fire hvervede bataljoner.
I løbet af sommeren havde General Commissariatet
fået at vide, at forholdene blandt de efterladte bergen
husiske soldater ikke var gode. Det fortaltes, at de døde
havde ligget flere dage mellem de syge på hospitalerne.