329 / 463
Liberalisme contra patriarkalisme
317
indstillet på at give plads for kræfternes frie spil, og som
blandt mange praktiske hensyn ikke m indst måtte tage
hensyn til byggeriet. Hvad en maksimalrente ville have
betydet for nybyggeriet i København, der netop nu var i
færd med at brede sig ud over voldene, kan man naturlig
vis kun gisne om, men sandsynligvis ville det have været
meget generende. Men heller ikke gårdmandsstanden selv
indtog en ensartet holdning overfor den fremtrængende
kapitalisme. Det var ikke alle, der tog afstand fra den
upersonlige udlånsform , som Sylvester Jørgensen havde
fundet så »modbydelig«. Det ses f. eks. af de nye udlåns
regler, der i 1859 fastsattes for den i 1857 oprettede spare
kasse i Aastrup på Falster. Det bestemtes heri, at når en
interessent vil indskyde penge i sparekassen på den be
tingelse, at de skal lånes ud til en bestemt mand, da skal
der »for Fremtiden« ikke tages hensyn dertil. Bestyrelsen
skulle suverænt kunne bestemme, hvem der skulle lånes
ud til.15 Også oprettelsen af Den sjæ llandske Bondestands
Sparekasse i 1856 var med til at drage de sjæ llandske
bønders penge ind under sparekassernes kontrol i stadig
stigende omfang, og efter nogen tøven fulgte jyderne
efter, idet der fra midten af 1860’erne oprettedes et meget
stort antal små sognesparekasser. Således kom efterhån
den selv de mere afsides liggende egne i kontakt med
sparekasseinstitutionen, og sparekassernes samlede inde
stående tegner et stadig korrektere billede af opsparingen.
I 1869 indestod der 112
y2
mill. kr. i sparekasserne,16
hvad der så nogenlunde svarer til totalværdien af landets
udførsel i det samme år (i finansåret 1869-70 116 mill.
k r.).17
Lovforslaget om genindførelse af maksimalrente blev
hurtigt standset. Det fik end ikke lov til at overgå til
anden behandling. Forsøget på at stavnsbinde en del af
landbokapitalen var slået fejl. Købstadliberalismen havde