326 / 463
3 1 4
Sigurd Jensen
Ringkøbing amt gående ud på, at man anmodede rigs
dagen
0111
at udstede en lov om, at sparekasserne kun
måtte tage 3 -3 ^ pct. rente, og at ingen interessent måtte
have større indskud i sparekassen end 500 rdl.9 Dette
sidste skulle nok tvinge de lidt større kapitalejere på
landet - i al fald i de mere afsides egne - til at låne deres
penge ud til naboerne.
Vi står formentlig her overfor et gårdmandssynspunkt.
Sparekassernes penge tilhørte - som statsgældsdirektør
Julius Schovelin fik lejlighed til at udtrykke det i samme
debat - for en stor del tjenestefolk, husmænd, børn o.s.v.10
Gårdmændene fandt det naturligvis fuldt ud rimeligt,
at disse småfolks midler fandt vej til sparekasserne,
men de fandt det endnu mere rimeligt, at kasserne stillede
pengene til rådighed til investering i den landbrugsjord,
som til syvende og sidst havde muliggjort dannelsen af
de pågældende småkapitaler. At lægge vejen fra sparer
til låner over sparekasserne kunne have sine fordele;
sparekassen synes i visse tilfæ lde at have virket som en
slags kautionsanstalt.11 Men det kunne også i høj grad
have sine ulemper; når pengene var anbragt i spare
kassen, unddrog de sig ens egen kontrol, og de blev i
langt højere grad bragt under indflydelse af de alm inde
ligt virkende konjunkturer. Hvor langt denne betænke
lighed virkede ind i sparekassefolkenes egen kreds, ses
af, at C. C. Alberti, formanden for Den sjæ llandske Bon
destands Sparekasse, under samme debat var inde på den
tanke, at sparekasserne ikke skulle have lov til at tage
5 pct. eller derover ved udlån.12
I en anbefalingstale for forslaget udtalte den kendte
foregangsmand indenfor landbruget Laurids la Cour til
Skærsø, at den gamle rentelovgivning med dens m aksi
malrente havde givet mulighed for dannelse af »en meget
talrig, sund og kraftig Middelstand, op til hvilken lavere
staaende, men dygtigere Personligheder have kunnet ar