3 0 4
Kr. Bruun
var lys og lu ft med let adgang til Søndermarken. Frede
riksberg Have lå heller ikke langt borte. Her skulle jeg
være bleven og ikke være flyttet ind i Regensens mørkeste
yderværelse henne i krogen uden en solstråle. Men boligen
var gratis, man fik oven i købet penge for at bo der,
adgang til køkken og brænde til den kakkelovn, der fore
løbig ikke fandtes i ens værelse.
Men på læsesalen var der både varme og aviser morgen,
middag og aften. Efter Hørups død var mine yndlings-
blade Ålborg Amtstidende med Vilhelm Lassens malm
fulde artikler og Østsjællands Folkeblad, hvori Søren
Svarre udfoldede sin politiske balancekunst. Vækker-
foreninger og den slags såkaldt regensliv havde ingen
interesse for bondestudenten, men der gik for megen tid
med snak og diskussioner, og det skulle ikke bidrage til
at forkorte studietiden.
I m ine studenterår havde jeg, vistnok med professor
Fridericia som fortaler, fået en rigtig rar lille bestilling
som medhjælper ved det nyoprettede fine Rådhusbibliotek
i karnappen ud mod Rådhuspladsen. Det gav en 35 kr.
månedlig, og de penge var kærkomne. Økonomien havde
hele tiden slæbt på. Kontortiden var 14-17, men der kom
kun få lånere, mest embedsmænd fra kontorerne, så der
var som regel tid til at læse lidt. Vor fornemste stamgæst
var selve borgerrepræsentationens stovte formand, Her
man Trier, en fornem, værdig, belæst pædagog og politi
ker, som gik og syslede med et eller andet personal- eller
lokalh istorisk emne. Også den gamle, trods stærkt svæk
ket hørelse, åndsfriske og livlige etatsråd Krak fra Vej
viseren var en hyppig gæst; det samme gjaldt skole
direktøren, dr. phil. Niels Bang, skarpskåren i ydre sk ik
kelse som i tanke og tale.
Min jævnaldrende studiefæ lle A. J. West, som på om
stående billede fra Rådhusbiblioteket ses ved siden af
skoledirektøren, var student fra Sorø. Hans fader var