315 / 463
Bondestudenten og hovedstaden
3 0 3
Chapus Jeanne d’Arc. Ferien begyndte jo først midt i juli,
ikke som nu til Skt. Hans.
Værtsfolkene her på den anden side Ladegårdsåen,
som udgjorde grænsen mellem København og Frederiks
berg, var flinke folk. Det var et yngre ægtepar, som hørte
til den katolsk apostoliske kirkes menighed, på hjørnet
af Gyldenløvesgade og Nørre Søgade. Det var herude en
hverdagsbegivenhed at se ladegårdslemmerne rykke ud
med deres riskoste på nakken på vej til fejningen af
offentlige pladser. De fleste af dem var lidt medtagne af
livets storme.
Under opholdet på Nørrebro da og senere fik bonde
studenten et ganske godt indblik i den københavnske
arbejderstands forhold. Han fik stor respekt for dens flid,
nøjsomhed og redelighed. Sporvognstaksten fra Kapelvej
til Nørrevold var fem øre på bagperronen mod nu 55 øre,
men betjeningen var ikke mindre tjenstvillig. I de mørke
vintermorgener var den gamle vejrbidte konduktør i sin
slidte frakke, med sin lavere løn og sin længere arbejds
tid, meget omhyggelig med at hjælpe hjemmesyerskerne
op i de overfyldte vogne, når de skulle ind til de store
konfektionsforretninger med deres tøj bylter.
Jeg lærte ret snart med sympati at følge arbejdernes
og deres talsmænds bestræbelser for gennem organisation
og oplysning at forbedre deres levevilkår. Kommunal
politikere som borgmester Jens Jensen og rådmand K. M.
Klausen i København, borgmester Peder Christensen i
Helsingør; agitatorer som A. C. Meyer og Peter Sabroe
indgød respekt. Over for en Borgbjergs eller Hedtofts
svulmende retorik eller K. K. Steinckes og Jul. Bomholts
advokatoriske kraftpræstationer har bondestudenten
måttet stille sig mere reserveret.
Et par år boede jeg ude i Bahbeks Allé skrås over for
Bakkehuset. Det var lidt langt fra universitetet. Men her