15 / 158
2. »at den, der i Henhold til § 7, har indtegnet sin Moder, har derved givet Af
kald paa senere at indtegne sin Hustru som pensionsberettiget« og 3. »at naar en
Enkemand, hvis afdøde Hustru har været pensionsberettiget, gifter sig, maa han
for at faa sin Hustru indtegnet, svare Kontingent efter hans daværende Alder, og
er hans Hustru mere end 5 Aar yngre end han selv, da forhøjes Kontingentet
yderligere efter, Reglerne for Livsforsikringsanstalten af 1871, dog afrundet nedad,
saa at det bliver deleligt med
1 0
«.
Til Forstaaelse af disse Forslag maa det erindres, at det ikke just var den
Hustru som indtegnedes ved Indtrædelsen i Foreningen; men, hvis f. Eks. den
første eller den anden Hustru døde, var det den Hustru, som overlevede Manden,
at der blev pensionsberettiget, hvorved Foreningen altsaa kunde faa mere end én
Risiko for hvert Medlem, hvad ingen Livsforsikringsanstalt vilde have indladt
sig paa. Disse Forslag bleve dog alle forkastede og til Generalforsamlingen i
1885 indgav saa Udvalget sit Forslag saalydende:
FOR SLAG
til Regler for Anvendelsen af det Fond, som ifølge Lovenes § lb skal
benyttes til Pension eller Understøttelse for de Medlemmer af Maskinmestrenes Forening, som paa
Grund af Alder eller Svagelighed ere satte ud af Virksomhed.
§ 1.
Pensions- og Understøttelsesfonden, hvorved for-
staaes den Sum, som Foreningen ejer udover den
Kapital, som efter den statistiske Opgjørelse ifølge
Lovenes § 19 skal være tilstede for at Enkepen
sionskassen kan opfylde de i Lovene fastsatte Be
tingelser, skal begynde sin Virksomhed senest 15
Aar efter Foreningens Stiftelse, altsaa 1888, selv
om denne ikke har naaet den i § 13 nævnte
Størrelse, saaledes at Renten af den paa den Tid
forhaanden værende Kapital udover Enkekassens,
anvendes dertil.
§
2.
Pensions- og Understøttelsesfondens Formaal er
i Overensstemmelse med efterfølgende Regler:
a. at irde Pension til de Medlemmer, som ifølge
deres høje Alder tildels eller helt have mistet
deres Erhverv.
b. at yde Pension eller Understøttelse til de Med
lemmer, som paa Grund af Svagelighed eller
uden egen Skyld tilføjet Legemsbeskadigelse
ere satte ud af Virksomhed. Legemsbeskadi-
digelse, som er en Følge af Krig, Slagsmaal
etc., giver ikke Ret til Understøttelse.
§
3
.
Ethvert Medlem, som er fyldt GO Aar og mindst
har været 15 Aar uafbrudt i Foreningen, og som
paa Grund af Alder eller Svagelighed har mistet
sit Erhverv eller en væsentlig Del deraf, er pen
sionsberettiget.
§
4
.
Det Medlem, som uden at have naaet den i §
3 nævnte Aldersgrændse, bliver sat ud af Virk
somhed paa Grund af Svagelighed eller Sygdom
kan, naar denne strækker sig ud over
6
Maaneder,
søge Understøttelse, naar han har været mindst
10 Aar uafbrudt i Foreningen.
§
5
.
Det Medlem som ved, uden egen Skyld, tilføjet
Legemsbeskadigelse bliver sat ud af Virksomhed,
kan søge Understøttelse, naar ban bar været
mindst
8
Aar uafbrudt i Foreningen.
§
6
.
Begjæringer om Pension eller Understøttelse
indgives til Bestyrelsen, og skal disse, for de i §£
4 og 5 nævnte Tilfælde, være ledsagede af Læge
attest, som angiver hvilket Omfang Svageligheden
eller Legemsbeskadigelsen har, og om der er Sand
synlighed for, at den vedblivende vil sætte Ved
kommende ud af Virksomhed.
Bestyrelsen og
Repræsentantskabet undersøger de indkomne Be
gjæringer og bestemmer Pensionens eller Under
støttelsens Størrelse. For de i §§ 4 og 5 nævnte
Tilfælde, gives Understøttelsen kun for ét Aar ad
Gangen, indtil det, efter Bestyrelsens og Repræ
sentantskabets Skjøn, er fuldstændig godtgjort, at
Svageligheden eller Legemsbeskadigelsen vil med
føre Følger som begrunde, at Understøttelsen gaar
over til at blive Pension.
(i