19 / 158
som Enkekassen ejer mere end hvad der efter den statistiske Opgørelse skal være
tilstede, for at Enkekassen kan opfylde de i Lovene fastsatte Betingelser, er Pen
sionskassens Grundfond.« I Febr.
1877
foreslog nogle Medlemmer at forandre
»Enke- og Pensionskasse« til »Pensions- og Enkekasse«, saaledes at Medlemspen
sionen blev det egentlige Hovedformaal; men dette afslog Bestyrelsen at føre frem.
Gentagne Forsøg paa at faa Lovene konfirmerede ere nægtede af Ministeriet, først
fordi »at Foreningen vilde være fuldstændig ude af Stand til at opfylde sine For
pligtelser overfor Medlemmerne, med de høje Pensioner, som vare stipulerede«,
dernæst fordi Lovene indeholdt Bestemmelser om, »at Pensionen ikke maa til
falde nogen offentlig Stiftelse, hvori den Pensionerede maatte være optaget; men
skal altid komme Vedkommende tilgode«. Hosstaaende følger de ifølge Lovenes
$
29
foretagne
5
-aarige Statusopgørelser.
1
. STATUSOPGØRELSE TIL
1880
.
I g 1 b omtales som Betingelse for at virke for
Formaalene
b
og' c, at der skal være opsamlet
»en tilstrækkelig stor Formue« til at fyldestgøre
Formaal
a
(at sikre Enker efter afdøde Medlem
mer en aarlig Fension). Hertil er at bemærke,
at da Foreningens Formue den 1. Oktober 1879
var ca. 19,500 Kr., vil der endnu langt fra være
Formue nok til, at
denne alene,
uden Brug af
Medlemskontingenterne, skulle kunne være til
strækkelig til at udrede Enkepensionerne; til For-
staaelse heraf skal jeg blot anføre, at Enkepen
sionerne til de 125 gifte Medlemmers Hustruer
meget
lavt
anslaaet vilde kræve ca. 40,000 Kr.s
Kapital, naar man ikke turde gøre Regning paa
de fremtidige Kontingenter.
Efter Ordlyden af § 1 skulde Foreningen altsaa
egentlig ikke endnu kunne anvende noget til at
fyldestgøre Formaalene
b
og c; men da Foreningen
jo allerede aarligt har anvendt en Del af sine
Midler til Formaal c, antager jeg, at Meningen
egentlig er, at der til Opnaaelsen af Formaalene
b
og c aldrig maa anvendes saa meget, at der
derved kunne opstaa øjensynlig Fare for at For
eningen blev ude af Stand til at opfylde sin Pligt
overfor Enkerne baade nu og i Fremtiden.
Spørges der nu om Foreningen kan anvende
en Del af sine Midler til at fyldestgøre Formaa
lene
b
og
c
uden Fare for Formaal
a,
da viser
den gjorte Undersøgelse, at saadanne Udgifter
kunne være forsvarlige, naar de boldes indenfor
passende Grænser.
Tænker man sig nemlig, at Foreningen kun
bestod af de 125 gifte Medlemmer, og at den
ingen Tilgang fik, da vilde denne Forening, naar
den ejede en vis Kapital, kunne komme ud af
det med den nuværende Størrelse af Kontingentet.
En Kapital maatte være tilstede til Sikkerhed;
thi 1) Foreningen er saa lille, at tilfældige Uheld
kunne spille en forholdsvis stor Rolle. 2) For
eningens Medlemmer kunne neppe
alle
betragtes
som normale, sunde Mænd. 3) Medlemmerne høre
til et bestemt Fag, som undertiden kan medføre
særlig Fare. 4) Medlemmer kunne efter deres
Hustrus Død udtræde af Foreningen. 5) Medlem
mer kunne efter deres Hustrus Død atter gifte
sig, hvortil der i Regningen ikke har kunnet tages
Hensyn. Den Kapital eller Reservefond, der derfor
maatte være tilstede, tror jeg passende at kunne
anslaa til ca. 11,000 Kr.
Udsondrer man altsaa i Tankerne disse 125 Med
lemmer med samt deres Rettigheder og Pligter og
medgiver dem de omtalte 11.0G0 Kr., bliver der
tilovers 54 ugifte Medlemmer og en Formue paa
ca. 8,500 Kr. Den Byrde, der foreløbig paahviler
Foreningen for disse Medlemmers Vedkommende,
er forholdsvis ringe, saa at der jo tilsyneladende
intet vilde være til Hinder for at anvende det
meste af de indkommende Kontingenter fra dem
til Formaalene
b
og c. Men den største Del af
disse Medlemmer ville dog rimeligvis indgaa Ægte
skab, og det gælder da at vide, om deres Kontin
genter ere tilstrækkelig store; det kan man im id
lertid ikke afgøre, naar man ikke ved hvad Alder
Parterne have i det Øjeblik Ægteskabet indgaas;
det er derfor tilraadeligst at være forsigtig og fore
løbig ikke at bruge for meget af Foreningens
Midler. Naar der altsaa, som det er mig med
delt, vil blive indbragt for Generalforsamlingen
et Forslag om ikke før mindst fem Aars Forløb
at udrede Understøttelser ifølge § 1 b, da kan jeg
kun billige denne Forsigtighed; men jeg skulde
tillige tilraade, at man i Løbet af de første fem
Aar indskrænkede Foreningens Udgifter ifølge For
maal
c
til højst ca. 700 Kr, aarlig.
Det maa endnu bemærkes, at Foreningen hører
til dem, hvis Status jævnlig bør undersøges —
mindst hvert 5te Aar —, og at det vistnok vilde
være rigtigt, om Foreningen ved passende Lejlig
hed vilde omredigere sine Love, navnlig § 1.
7. Jan. 1880
T. Tfíng.
—
10
-