18 / 158
Dette fremsattes paa Generalforsamlingen i 1886; men ogsaa det blev for
kastet og Grunden var den samme, som til det første, nemlig at Pensionerne
vare for smaa. Nu var man altsaa lige vidt, hvorfor Repræsentantskabet og Be
styrelsen paa et Møde vedtog at nedsætte et 20 Mands Udvalg til at udarbejde et
nyt Forslag. Karakteristisk er det, at da der til Valg af dettte Udvalg udsendtes
omkring 230 Stemmesedler med Anmodning om, paa disse at anføre sine Be
mærkninger til de 2 tidligere forelagte Forslag, kom der kun 33, siger »Tre og
Tredive« tilbage af dem. Paa Generalforsamlingen i 1887 fremsattes et nyt For
slag, hvori der foresloges en klækkelig Pension, indtil 400 Kr., samt at ethvert
Medlem var pensionsberettiget. Paa Grund af en Uoverensstemmelse mellem
Dirigenten og nogle Medlemmer om hvorvidt det var stridende imod Formaalets
§ 1 b, at alle Medlemmer skulle være pensionsherettigede, — hvilket Dirigenten
hævdede, -—afbrødes Forhandlingerne uden Resultat. Det fremsattes atter uforandret
i 1888 og da det just var et saadant Forslag at Medlemmerne ønskede blev det
vedtaget; dog kun efter en meget varm Diskussion. Det var særlig § 3 a, »at ethvert
Medlem, efter at have betalt Kontingent uafbrudt i 30 Aar, er pensionsberettiget«,
som fremkaldte Diskussionen, og der oplæstes en Skrivelse fra 14 Medlemmer i
Korsør ,hvori det foresloges at tilføje §en, »og ikke længere gør Tjeneste som
Maskinmester«.
Dette foranledigede J. E.
H
a n s e n
til at stille en Ændring til §en om, »al
Vedkommende skulde være fyldt 55 Aar og ikke længere gøre Tjeneste som Ma
skinmester« ; men denne Ændring og hele §en blev forkastet. Af det foregaaende
fremgaar, at det var en lang og trang Vej, som Love for Pensionskassen havde
at gaa før de kunde blive til noget, og nu skulde man jo tro, at de vare saa
gode, at de ikke trængte til Revision for det første. Ja, de vare altfor gode, det
vil sige med Hensyn til Størrelsen af Pensionerne; thi allerede i 1890, efter den
statistiske Opgørelse, saa Bestyrelsen sig nødsaget til at fremsætte Forslag om at
nedsætte dem til 100 Kr. aarlig uden Forhøjelse. Dette Forslag hlev dog først ved
taget i 1892, og paa Forslag af J.
H
a l b e r g
sattes Maksimumspensionen til 200 Kr.,
som det f. T. er. Det synes dog altsaa som om de to første forelagte Forslag havde
truffet det rette med Hensyn til Pensionernes Størrelse; thi i de sidste 2 å 3
Aar har det ikke været muligt af Pensionskassens Fond at kunne udbetale fuldt
100 Kr. aarlig til hver Pensionist.
Efter at Lovene for Pensionskassen nu vare vedtagne, begyndte den sin
Virksomhed i 1888, og ved Delingen af Formuen blev dens Fond 14,994 Kr. stort.
Den første Pensionist var N.
C. A
n d e r s e n
,
en af Foreningens Grundlæggere.
I
de førsle 3 Aar var der kun 3 Pensionister om Aaret at betale til; men efter
den Tid forøgedes Antallet med 3 om Aaret, ja i 1893 endog med 5, og da der
samtidig af Fonden blev udbetalt 2600 Kr. til Grundfond for de sammensluttede
Foreninger, havde det til Følge, at man til 18 Pensionister kun kunde betale
1200 Kr. istedet for 1800 Kr. Af de 21 Pensionister, som Foreningen har havt
siden 1888, har 1 faaet 800 Kr., 3 hver 600 Kr.,
8
hver fra 250 til 500 Kr. og
de øvrige under 200 Kr. hver. 5 Pensionister ere døde. Nu er Pensionisternes
Antal 16, i en Alder fra 45 til 80 Aar og der er ialt udbetalt 7,974 Kr. i Med-
lemspensioner. Pensionskassens Fond var 9092 Kr. d. 1. Jan. 1898. At andre
Ændringer, som Lovene for Pensionskassen senere ere undergaaede, er kun den,
at Ordene »Opløb eller Slagsmaal« i § 3 ere udgaaede, og at Bestemmelsen i § 1 om
»at Pensionskassens Fond af mindst 20,000 Kr. osv.«, er forandret til »Den Kapital,
— 9 —