4 citerede § 80, hvori der staar, at Maskinmesteren er ansvarlig for Kedler og
Maskine.
Men bortset fra, at der saaledes, som de to Paragraffer lyde i Forslaget, er
Uoverensstemmelse mellem dem, er Bestemmelsen i § 59 ganske urimelig; thi
det er umuligt for Skipperen at passe paa i Maskinrummet, saaledes som der
hør passes paa af den, der har Ansvaret. Dette kan og hør derimod Maskin
mesteren, der har sin Plads der og har den fornødne Fagkundskab.
Sker der ikke en Tilføjelse til § 59, omtrent som her af os foresaafet, vil
Paragraffen, sammenholdt med § 80, let kunne fortolkes fejlagtig derhen, at en
uduelig eller uheldig Maskinmester intet Ansvar bærer for den Skade, der sker
ved Kedler eller Maskineri.
6.
I »Forslag til Sølov« § 36 hedder det, at Maskindagbogen føres af Maskin
mesteren under Tilsyn og Medansvar af Skipperen.
Forstaaet efter Bogstaven er denne Bestemmelse saare uretfærdig overfor
Skipperen. Denne kan intet reelt Tilsyn føre med, hvad der indføres i Maskin
dagbogen; dertil mangler Skipperen den fornødne Fagkundskab og erfaringsmæs
sige Indsigt. Men kan Tilsynet kun være mangelfuldt, hør hilligvis Ansvaret og-
saa være derefter.
Hvad der med Bette kan forlanges af Skipperen, det er, at han fører Tilsyn
med,
at
Maskindagbogen overhovedet føres.
Hvorledes
den føres, derfor hør ene
Maskinmesteren staa til Ansvar.
Saaledes læse vi Bestemmelsen i § 36, men efter Ordene gaar den langt
videre.
Maskindagbogen skal jo være et Supplement til Logbogen og yde Øvrigheden
Oplysninger i tvivlsomme Havaritilfælde. Skal nu Logbogen og Maskindagbogen
begge føres under Tilsyn og Medansvar af Skipperen, hvor bliver saa Garantien
af for Assurandører og Bhedere?
Yi tillade os derfor at henlede Opmærksomheden paa denne Paragraf, og
det er vort Haab, at Bestemmelsen maa blive omredigeret i Overensstemmelse
med de her af os fremdragne Grunde.
7.
Endelig skulle vi ikke undlade at hidsætte et Par Bemærkninger til Beglen
i »Forslag til Sølov« § 45, hvori der staar, at Skipperen skal paase, at Mand
skabet faar god og tilstrækkelig Kost.
I de Tilfælde, hvor Bhederiet betaler Skipperen personlig Kostpenge for
hver Mand om Bord, saaledes at Skipperen selv lønner og koster sin Hovmester,
med andre Ord: hvor Skipperen selv forestaar Bespisningen om Bord, er denne
Bestemmelse ganske utilstrækkelig. Efter vor Erfaring vil Skipperen kun kunne
øve nogen virkelig Kontrol, naar Hovmesteren lønnes af Bhederiet og selv oppe
bærer Kostpengene for Besætningen. Det maa her bemærkes, at denne sidst an
førte Maade ikke er bekosteligere for Bhederierne end den først anførte.
Ifald ikke Ansvaret for Besætningens Bespisning med god og tilstrækkelig
Kost kan lægges over paa Bhederiet, bør efter vor Mening Forholdet søges ordnet
-
38
—