128 / 202
1 1 9
Sagen kom derefter til votering i cancelliet. Den
først voterende (formentlig
Luxdorph)
ud talte: Dette
mener jeg og saa meget mere at kunne indstilles efter
erklæringen, som jeg gerne ønskede, at theatrum ana-
tomicum maatte bestandig vedblive og combineres med
academiet. — De følgende sluttede sig i det hele der
til, idet dog
Aagaard
spurgte, om consistorium ikke
skulde spørges.
Stampe
gjorde dog en del bemærk
ninger, som de andre sluttede sig til. Han skrev: »Enig
med erklæringen dog saaledes a) at de ikke forbindes
til at læse paa prøve, da de i 4 å 5 aar h a r holdt
offentlige forelæsninger med megen applausu. b) Bur
de dr.
Saxtorph
in examine medico være til stede og
examinere med in arte obstetricia, c) Maa det tydeligt
fastsættes, at prof. chirurgiæ skal lade sig nøje med
den generaldirektøren nu tillagte løn og ikke kan vente
anden løn eller emolumenta ved academiet. d) Maa
bestallingerne saaledes indrettes, at de ikke p ræ jud i
cerer prof.
Berger,
om han skulde komme tilbage.
Der blev saa 9’ december 1772 sendt følgende sk ri
velse til universitetet: »Da det kunde behage H. M. at
befale, at directeur general i chirurgien hans embede
i tiden skulde forenes med professionen i anatomien
ved Københavns universitet, saa skulde man herved
tjenstlig have rector og professores anmodede at ville
indberette, hvorledes de formener saadan t bedst kunde
lade sig gøre, og hvad derved vilde være at iagttage.«
Rector sendte sagen i cirkulation114) og udbad sig
først medicinsk facultets udtalelse, og
Kratzenstein
opsatte da hovedpunkterne paa tysk. Han foreslaar
bl. a. at optage i skrivelsen som en fordel ved at faa
en professor chirurgiæ ved universitetet efter
Hen
nings,
»weil die nach Professor
Kratzensteins
Vorgabe