125 / 202
1 1 6
ubekvem lærer, og opmuntringen fejle for unge
m untre mænd, som taber lysten, da de ser, at beløn
ningen er forud optaget.
c)
Det synes at være m indre nødvendigt i vores fa-
cultet, hvor begge nuværende lærere ej endnu har
naaet deres 50 aar og aldeles ej er svagelige, saa at
de kan ventes længe endnu selv at forestaa deres em
beder.
Men som designationerne kan have vanskeligheder,
saa kan ikke desto m indre i vores facultet adskilligt
erindres til deres forsvar.
1) To lærere kan ikke overkomme at afhandle alle
parterne i saa vidtløftig en videnskab. Universitetet
vinder derved virkelig, n a a r flere lærere arbejder til
lige i adskillige parter, og det forskaffer sig den fordel
uden noget tab, n aa r de nye gør det alene i haab om
at komme siden i de gamles sted.
2) Studiosi taber in tet, dersom de end hørte en og
samme materie af adskillige lærere behandlet, de vilde
nok søge at overtale professorerne til a t ind rette ti
merne saaledes, at de kunde høre dem alle, hvilket saa
meget lettere lader sig gøre, da det hos os er en god
maade, at de studerende i 5 å 6 aar lægge sig efter
deres videnskab og kan altsaa høre det i aar hos en,
som de det forrige aar h a r h ø rt hos en anden.
3) Begge candidaterne er i saa lykkelige omstæn
digheder, at de behøver ikke at forsømme deres lærer
embede for at have levebrød. Dr.
Saxtorph
tjene r paa
en vis løn af 700 rd. Dr.
Callisen
saa godt, a t han lidt
i indkom ster vilde vinde ved forfremning, begge har
længe uden haab om fordel givet forelæsninger for
medicinæ & chirurgiæ studiosis, saa det er at formode,
a t de vilde fordoble deres flid ved den ære og fordel,