130 / 202
1 2 1
medicinen og chirurgien af saadan forening at vente,
hvorhen og kunde regnes, at derved en meget skadelig
animositet mellem studiosos medicinæ og chirurgiæ,
hvilken forh indrer at begge p a rte r ikke besøge fælles
collegia, aldeles vil ophøre.
»Efter universitetets fundats er alene 2de profes
sioner i medicinen oprettede, som foruden mange og
adskillige medicinæ theoreticæ og practicæ partes nu
for tiden giver forelæsninger i experimentel fysik, ke
mi, pharmaci, anatom i og botanik, men for ch iru r
gien er ingen lærestol i fundatsen bestemt, omend-
skønt den er en af medicinens fornemste parter.
De 2de professores medicinæ, som desuden h a r alt
for mange dele at bestride, kunde ikke paatage sig
denne, og dersom de end kunde læse theorien og de
almindeligste sætninger i chirurgien, saa vilde det
dog ikke bringe den nytte, som naa r undervisningen
kom fra en mand, som vidste af egen erfaring at be
kræfte hans satser. Hertil kommer, at samme da til
lige kunde paatage sig anatomien, hvorved dens læ rer
kunde vende sine bestræbelser til en anden del af
videnskaben. De i medicinen studerende vilde blive
nødt til at lægge sig mere efter chirurgien og derved i
tiden blive nyttigere physici for landet, naa r viden
skaben lærtes af et medlem af facultetet som in exa-
mine kunde prøve deres profectus og ved medicinske
embeders bortgivelse, n aa r derom collegi medici for
slag eller erklæring forlangtes, have indflydelse i deres
forfremmelse. — Det vilde heller ikke blive til m in
dre nytte for chirurgiæ studiosis, hvoraf ikke alene de,
som bliver am tsmestre i de smaa købstæder, men
endog regiments- og divisions-chirurgi, og disse sidste
fornemmelig, ha r mere med medicina in terna end