172 / 202
163
sig paa h isto ria na tu ra lis og o econ om ia og derudi b e
tjen t sig a f den b e røm m e lig e ridder
Linnæi
grundige
underv isn ing , h v ilk et og er aarsag, at ridder
Linnæus
efter at h an h a r væ ret p aa 4 aar h an s discipel nu øn
sker, fø r de sk illes ad, selv at p rom o v e re- h am til doc-
tor m ed icinæ . O ve r denne h an s skrivelses indh o ld har
jeg h ø rt p ro fesso rern e her ved a cadem iet, som har
m od saadan h an s begæ ring ikk e noget at erindre. Og
som den fo r sin læ rd om saa b erøm m elig e ridder
Lin
næus
i al den tid , han h a r o ph o ld t sig i U p sa la som et
naboun iversitet, h a r v ist sig som en pa tron og v elg ø
rere im od h am , saa ser je g in tet der kan væ re im od ,
at h an tager doctorgraden under en fo r sine store
qvaliteter a f den læ rde verden saa vel b ekend t m an d .«
A t den fø rste p a ra g ra f (om at te stim on ium sku lde
fo rev ises) overh o ld tes, kender je g kun et exem pel paa,
idet g am le
dr. de Meza
produ cerede en attest fra
Buchwald
om , at han h avde m eld t sig ved fa cu ltetet
og h avde p ræ steret bevis paa, at han var legitim e p ro -
m otu s m ed icinæ doctor. H an h avde taget doctorgraden
i U trech t.164)
V ed resk rip t a f 2 0 . ju li 17 42 fik doctores m ed icinæ
rang i sæde og gan g m ed v irke lige kam m era ssesso res,
m en da den tid k om , da der sku lde betales ran g ska t,
var der nog le ud en land sk e doctores, som protesterede.
Det fø rste tilfæ ld e, je g kender, drejer sig om
Chri-
stoph Ditlev Hahn,
som va r fø d t 17 46 i H ad erslev , m en
trods fo rordn in gen h avde taget doctorgraden i H alle
kun 20 aar g am m e l i 17 66 . H an m aa tte, da han ikk e
havde graden h er i landet, i 1 7 76 underk aste sig et
colloq v ium ved fa cu ltetet, fø r han kunde fa a fy sik a te t
i A a rh u s. I 1 7 7 4 spu rgte ren tekamm e ret con sistori-
um ,166) om dr.
Hahn
i A a rh u s, der paastaar, at han
i i *