176 / 202
167
søgte saa can celliet om at m a a tte underk aste sig et
priva t co lloq v ium .
A n sø gn in g en send tes til fa cu ltetet, og her erk læ
rede
Rottbøll,
at
Gordon
m aa tte h ave m isfo rsta a e t
Kratzenstein,
da h an ik k e kend te noget til et saadan t
reskrip t.
Kratzenstein
skrev et lan g t v o tum , hvo ri han
rigtigt frem stille r sagen , m en tager fe jl a f aarstallene.
H an fo rtæ ller, at der v ar k laget fra V e stin d ien over
de m an g e, der prak tiserede der tildels under titel a f
doctor, o fte uden at have nogen k v a lifik a tion dertil.
D et b lev saa paa lag t de tre b ed ste læ ger derovre at
exam in ere alle de prak tiserende, fø re en orden tlig p ro
tokol derover og sende denne til colleg ium m ed icum .
D ette skete, de fleste v ar m eg et tarvelige, m en de god
kend tes dog alle und tagen en, som v ar gan ske um u lig
og som b l. a. p aa sp ø rg sm aa le t om con ten ta abd om in is
h avd e svaret : p en is, pubes og nates ! Sam tid ig b estem
tes det im id lertid , at fo r frem tid en m a a tte ingen p ra k
tisere i V e stin d ien »uden alene de som har leg itim e
ret sig dertil ved o ffen tlig e ex am in a .« D ette sidste re
sk rip t v ar dateret 2 0 ’ n ov em b er 1767 og rettet til gu
vernø ren i V e stin d ien , m en da
Kratzenstein
kendte
det, m a a det have væ ret k om m un ic e re t fa cu ltetet.
N aa r de and re ik k e h u sk ed e det, m en er
Kratzenstein
at grunden kund e være, at
Rottbøll
dengang v ar i Ita
lien , og de andre endnu ik k e p ro fesso rer.
Kratzen
stein
hæ vd er, at m ed en s frem m ed e doctores ifl. fo r
o rdn ingen a f 4 ’ decem ber 16 72 h a r ret til at prak tisere
i D anm a rk og N orge, n aa r de har dokum en teret at
være doctores, er der sæ rlige love fo r H olsten og V e s t
ind ien .
Tonning
h avde derfor kunn et prak tisere i
D anm a rk , m en han ønskede fa cu ltetets recom m and a
tion , og derfor b lev han exam in eret.
Kratzenstein
har